Puerto Madryn

Efter en af de bedste natbusser vi har proevet (med roedvin, varm mad og taepper), ankom vi torsdag morgen til Puerto Madryn som er en havneby kendt for at have hvaler taet paa kysten. Vi ankom til busterminalen kl. 8, og havde taenkte at den foerste dag skulle vaere stille og rolig, og skulle bare bruges paa at bestille en tour til naesten dag. Men saadan skulle det ikke gaa...
Paa busterminalen moedte vi en holandsk og en fransk fyr som havde lejet en bil for at koere sydpaa til et pingvin reservat og de ville gerne have nogle flere med i bilen for at goere turen billigere. Det lykkedes dem at faa os og en irsk fyr overtalt, saa efter en kort tur forbi hostellet var vi alle fem paa vej sydpaa i en VW GOL (den hedder ikke golf herovre!?). Paa vejen laa en havneby (Playa Unión) hvorfra man kunne komme med en baad ud og se delfiner, saa der gjorde vi stop og kom med en mindre baad. Der er sort/hvide delfiner der er i det omraade og vi fik set nogle stykker. Det var ikke saa nemt, for de er rimelig hurtige og er kun kort tid over vandet, hvor man kan se dem.

Efter sejlturen og en lille frokost koerte vi videre sydpaa mod Punta Tombo, som er pingvin reservatet og 2 timers koersel (1 af dem paa grusvej) kom vi frem. Det var et forholdvis stort omraade med en sti igennem hvor vi kunne gaa, og saa var der ellers pingviner over det hele. De var ikke saerligt bange for os, saa de havde "reder" helt op af stien og gik ofte henover stien. De var ganske underholdende, for de er ikke saerlig elegante naar de gaar. Vi gik rundt og kiggede paa dem og tog masser af billeder i et par timer inden vi korte hjemad. Tilbage i Puerto Madryn gik vi en tur ud paa molen, hvorfra man kan se hvalerne. Derefter fik vi pizza og oel inden vi sagde farvel til vores udflugtskammerater.

Fredag tog vi bussen til Puerto Piramides, hvor der gaar baadture ud for at se hvaler taet paa. Vi havde en rigtig god sejltur og saa flere gange en mor med sin unge, og de kom op af vandet ganske taet paa baaden. Vi tog en hel masse billeder og nogle af dem ligner naesten nogle fra National Geographic. Bussen gik kun tilbage til Madryn en gang om dagen (kl 18) saa resten af dagen i Piramides sad vi paa en cafe og fik frokost, kaffe og kage. ikke daarligt. I aften tager vi bussen til Trelew hvorfra vi skal flyve til Puerto Iguazu via Buenos Aires.

Bariloche

Efter 19 dejlige timer i en natbus ankom vi fredag eftermiddag til Bariloche, som ligger i 'The lake district' taet paa graensen til Chile. Der var temmelig koldt, isaer fordi vi kom nordfra hvor der var dejlig varmt. Her var det paa med jakker og endda hue nogle gange!
Desvaerre var jeg blevet syg, havde fanget en maveinfektion af en art, nok fra nogle ris i natbussen. (Det er det eneste jeg har spist som Anton ikke har, og han har det fint). Det betoed, at vi resten af fredag, loerdag og soendag mest var paa vores hostel og lidt rundt i byen, men ikke paa nogle laengere ture. Vi fik i stedet bestilt busbilletter videre og en flybillet fra Puerto Madryn til Iguazu. Alt i alt en temmelig kedelig, men afslappende weekend.
Mandag tog vi paa en 10 km. vandretur op til en refugio (lille hytte med koekken og overnatningsmulighed). Det var en rigtig flot og lidt haard tur. Den startede i 800 m.'s hoejde og hytten laa i 1800 m., saa vi gik en del opad. Starten var ligesom en skovtur, men efterhaanden blev stien mere og mere vaad indtil den tilsidst var daekket af 1/2 m. sne.
Turen var sat til 4 timer og man skulle selv medbringe soveposer og alt mad. Vi havde derfor en del oppakning. I bunden moedte vi 2 argentinere paa vej samme vej, som fik skraemt os ved at sige at turen tog 8 timer og var helt umulig i vores sko og toej. Heldigvis tog vi kun lige knap 5 timer, hvilket var ca. 2 timer hurtigere en de to smarte argentinere, det synes vi var helt okay! De var nemlig temmelig irriterende og troede de ejede hele hytten, fordi ham den ene havde vaeret der foer.
Vi var der kl. ca. 16 og der var absolut intet at lave, kun at faa gang i braendeovnen, saa vores toej kunne toerre og faa taendt nogle stearinlys, saa vi kunne se noget efter solnedgang. Men det var rigtig flot og meget stille.
Naeste morgen pakkede vi vores ting og gik ned igen, det var dejligt at gaa nedad, selvom det var lidt svaert i alt den vaade sne. Men vi kom ned i et stykke (hver). Det var en alletiders tur og det var dejligt at vaere alene og ikke vaere paa en arrangeret tur for en gangs skyld.
Onsdag skulle vi med natbussen til Puerto Madryn, men havde dagen i Bariloche. Vi havde faaet anbefalet af Mark (vores irske ven, som vi moeder af og til) at tage bussen lidt vaek fra byen. og saa leje nogle cykler derude. Saa det gjorde vi. Desvaerre skulle vi tilbage og naa bussen kl. 18, saa vi fik kun cyklet en mindre tur, men det var rigtig flot med soer, sneklaedte bjerge og solskin. Men Mark havde ret, det var en rigtig laekkert sted og dejligt med en cykeltur. Vi er nemlig begyndt at savne vores cykler (og rugbroed, dansk ost, maelk, og selvfoelgelig familie og venner!!)

Mendoza

Efter 4 dage i Cordoba tog vi natbussen til Mendoza, som er Argentinas stoerste vinomraade. Den foerste dag gik med at se byen og finde en vintur til naeste dag. Og saa selvfoelgelig at drikke vin..
Onsdag var vi vin-cykeltur. Vi blev hentet af en minibus (desvaerre 1 1/2 timer forsinket) og koert ud i en naerliggende by, hvor der er fuld af vingaarde. Her blev vi sat af paa en vingaard, fik rundvisning og proevesmagning inden turen gik videre til naeste vingaard paa cykel. Naeste sted var der ligeledes rundvisning og smagning. Sjovt nok var isaer deres hvidvine gode, selvom det er roedvin de er kendt for. Maaske er vi bare ikke vant til god hvidvin i DK.
Herefter gik turen til en olivenproducent, hvor vi ogsaa fik en rundvisning og fik forklaret hvordan man producerer olivenolie - isaer var vi overraskede over at groenne og sorte oliven er fra sammen trae bare mere eller mindre modne. Maaske er det bare os, men det havde vi ingen anelse om. Her fik vi ogsaa frokost som bl.a. bestod af en masse oliven (og 3 store syltede agurker..)!
Naeste stop var endnu et vineri, hvor vi smagte 3 roedvine af forskellig kvalitet. En havde kun vaeret lagret paa flaske, en 1/2 aar i toende og en 1 aar i toende, men alle af samme drue, malbec. Det var rigtig godt, for saa kunne vi rigtig smage forskellen.
Sidste stop var en chokolade/sprit-fabrikant, hvor vi smagte chokolade og en likoer af roed grapefrugt, som faktisk var rigtig god.
Torsdag skulle vi med natbussen til Bariloche kl. 20, saa vi gik en tur i parken og kiggede lidt paa butikker i byen.

Cordoba

Efter foedselsdag torsdag brugte vi ogsaa fredag i Cordoba, hvor vi gik rundt i byen og bare noed at slappe af, og brugte ogsaa lidt tid paa at finde ud af, hvad vi skulle lave de naeste dage. Byen er temmelig stor (Argentinas 2. stoerste), saa vi kunne fint bare gaa rundt en hel dag.
Loerdag var vi ude at ride. Vi blev hentet paa vores hostel og koert ud paa en gaard og sat op paa hver sin hest, som gik rundt med os et par timer. Det var temmelig nemt, selv for os heste-novicer.. Hestene bvidste selv hvor de skulle hen og stoppede naar guidens hest stoppede. Min var dog lidt doven og ville helst ikke gaa saa meget, og Antons ville bare gerne spise hele tiden, saa han maatte vaere lidt haard, for ikke hele tiden at holde pause. Der var kun os to og guiden sammen med hendes mand og barn.
Efter rideturen fik vi asado (barbeque) paa argentinsk vis, dvs. med masser af koed og roedvin. Dog blandende de vinen med danskvand nu naar det var midt paa dagen (og de skulle til bryllup om aftenen). Bagefter proevede vi 'Mate', deres nationaldrik, der er en slags te man drikker meget varm og med sugeroer. Det var sjovt at proeve, fordi man ikke rigtig faar det paa caféer, fordi det er lidt omstaendigt: Alle deler en kop, som fyldes naesten op med te. Saa haelder man vand paa og drikker helt ud, saa haelder man mere paa og den naeste drikker osv. Det var en god dag og nogle rigtig soede mennesker, der heldigvis kunne en del engelsk.
Soendag var vi til Oktoberfest i en lille by, Ville General Belgrano, ca. 2 timers bustur fra Cordoba. Indbyggerne stammer aabentbart fra nogle tyske soldater, hvis skib sank under 2. verdenskrig. Saa de fejrer Tyskland hvert aar med 2 ugers oel-fest inspireret af Oktoberfest i München. Det var lidt underligt at se Tyskland fejret uden for landet, det ser man ikke saa tit i Europa. Det var ret festival-agtigt med en masse oel-boder, der solgte forskellige argentinske og tyske oel. Vi fik proevet lidt blandet, baade godt og daarligt. Hele dagen var der musik og dans paa en stor scene. Det hele var noget med nogle i nationaldragter og der var folk fra stort set hele Europa. Det var ok, men ikke fantastisk. Det var sjovt at se, hvordan de fester herovre, saa alt i alt en god dag. Det eneste, der ikke var saa godt, var da vi skulle hjem. Vi havde koebt en billet til minibussen til kl. 22.05, men det var der tydeligvis (alt for) mange andre der ogsaa havde. Saa der var slet ikke plads nok til alle, men vi fik heldigvis en plads, hvilket var et hit, da det havde vaeret lidt nitte at strande derude natten over.
Idag er vi igen i Cordoba, hvor vi har vaeret paa et museum med billeder af opkomlinge. Det var lidt kedeligt, og ikke ret stort.
I aften tager vi natbussen til Mendoza, hvor vi skal vaere et par dage inden vi tager videre sydpaa.

Foedselsdag

Ja, saa blev det min 25 aars foedselsdag, og selvom det var i Cordoba og der kun var Line til at fejre mig, saa skulle det fejres. Vi ankom til Cordoba med natbussen omkring kl 9.30 og vi var henne paa hostellet kl 10, hvor vi fik morgenmad og jeg fik gaver af Line og hun havde skaffet lys og flag. Alletiders. Jeg fik en Argentina tshirt, en cd og et flag fra de lande vi havde vaeret i.

Efter morgenmaden gik vi ud for at kigge paa byen. Det er en ganske udemaerket byen, som egner sig godt til shopping, hvilket vi jo ikke har plads til i rygsaekken. I loebet af dag fik rigeligt med forsyninger. 2xkaffe og god stor frokost. Om eftermiddagen ringede jeg hjem til folk og fae. Det var dejligt at hoere hjemmefra.

Om aftenen tog vi ud for at spise steak, og vi havde fundet et par steder i guidebogen, som vi ville vaelge imellem. Det foerste saa lidt almindeligt ud, men ikke daarligt. Det andet saa meget fint ud med hvide due, mange glas og rigeligt med tjenere. Nu er det jo ikke hver dag man fylder 25 aar, saa vi tog den fine restaurant og bestilte det bedste og stoerste koed de havde og mellemklasse roedvin. Det var bare helt i orden! Og inkusiv dessert til os begge kom det til at koste 400 kr for os begge. Argentina er et dejligt land.

Vi endte dagen med en enkelt oel paa en underlig ungdomsbar, hvor et liveband spillede noget jazzagtigt musik. Ganske underholdende og i alt en rigtig god foedselsdag.

Salta og en tur til Cachi

Efter en lang dag med 12 timer i bus ankom vi til Salta soendag aften. Vi havde heldigvis reserveret et (lidt dyrt) hostel, saa det var bare at tage en taxa. Desvaerre havde vi kun reserveret en nat og der var helt fuldt den naeste, saa mandag skulle vi skifte hotel. Paa en maade var det fint nok, for saa fik vi et billigere vaerelse, dog laengere til centrum. Derudover brugte vi mandagen paa at se os omkring og booke en tur til Cachi den naeste dag. Om aftenen moedtes vi for en oel og aftensmad med Rhian og Mark (som vi moedte i San Pedro) og en som Mark havde moedt tidligere. Til aftensmad fik STEAK!!! og det var saa godt som det kunne blive. Et stort laekkert, moert, saftigt stykke okse. Perfekt!

Igaar (tirsdag) tog vi paa en tur til Cachi. Det var en 12-timers tur til Cachi og tilbage, saa det var lidt en lang tur, og selve Cachi var ikke saerlig interessant. Men turen derhen var utrolig flot og varieret, saa det var det hele vaerd. Vi koerte igennem en kaktus nationalpark, saa der var masser af kaktus. Bjergene omkring var fuld af forskellige farver pga. forskellige metaller, ganske imponerende.
Desvaerre var der nogle aeldre mennesker fra Buenos Aires som syntes at de skulle bestemme det meste. Isaer musikken i mini-bussen. Saa paa hele turen hoerte vi argentinsk folkemusik, og de kunne godt lide at synge med. I starten sad vi lidt og grinte af det, men efter de forste par timer bliver der generende. Og musikken var saa hoej at vi ikke kunne hore vores egen musik med hovedtelefoner. Efter 12 timer er man ved at blive sindsyg. Saa det var en flot tur, men raedsomt musik.
Om aftenen modtes vi igen med Rhian, Mark og Donna til aftensmad. Denne gang dog til pasta, da vi fik rigeligt koed mandag.

I dag skal vi med natbussen til Cordoba, saa vi har bare vaendret lidt rundt i byen og vaeret oppe paa et bjerg med udsigt over byen. Ganske hyggeligt og afslappende, og vi har ikke sparet paa forsyninger som kaffe og is :)
Rhian, Mark og Donna skulle videre til Cafayate i dag, saa det var afsked med dem i gaar. Vi udvekslede mails, og maaske kommer vi til at moedes med Mark (og evt. Donna) senere. Mark ville i hvert fald undersoege om han kan skaffe billetter til en fodboldkamp i Buones Aires. Det ville vaere alletiders. Rhian skal hjem i naeste uge.

San Pedro de Atacama

Saa er vi kommet til Chile og det er lidt af en forandring. Som der staar i vores guidebog kan man godt undre sig lidt over hvor sydamerika blev af naar man krydser graensen fra Peru. Her er noget mere ordnet, knap saa fokuseret paa turister (i hvert fald i Arica), men ogsaa lidt dyrere. Vi kom til Chile i en stor gammel amerikanerbil som koerte os over graensen mellem Tacna og Arica. Vi blev kun en nat i Arica inden vi tog natbussen til San Pedro de Atacama. Det var en 12-timers natbus, men heldigvis en meget behaglig bus, saa vi fik sovet en del.

San Pedro er en lille oerkenby (den ligger i verdens toereste oerken) paa omkring 5000 indbyggere. Byen bestaar primaert at hoteller, restauranter og tour firmaer, for det man goer som turist her i byen er at tage til det omkringliggende. Saa det har vi gjort. Vi har vaeret paa 3 ture. Den foerste dag var vi paa tur til Valle de la Luna og de la Mars. Det er to dale, hvor den ene er hvid og ligner lidt er maanelandskab, og den anden er roed og ligner lidt Mars. De var rigtig flot og et landskab helt anderledes end noget af det vi har set indtil videre. Turen sluttede af med at se solnedgangen, men den var vi ikke meget imponerede over, da solen gik ned bag et bjerg og derfor slet ikke var roed.

Den naeste dag, torsdag, var vi paa tidlig tur (afgang kl 04) til gejsere. Vi ankom der omkring kl. 6 inden solen rigtig var kommet frem. Fra alle gejserne stod der damp op, saa det var ganske flot mens solen stod op. Det var temmelig koldt (-6ºC), men det gjorde vist bare gejserne flottere, fordi der var saa stort temperatur-forskel mellem luften og dampen. Vi fik serveret morgenmad ude i kulden, mens vi saa paa gejsere og ventede paa solen og varmen. Bagefter gik vi en tur mellem gejsene og saa en, der sproejtede vand. Det var flot, men desvaerre kunne man mest se dampen og ikke vandet.
Efter en times tid ude ved gejserne koerte vi til et sted, hvor man kunne bade i en varm "kilde". Det var en lille baek af en art, der fik tilfoert varmt vand fra en gejser. Det var alletiders og skoent at blive toeet op efter den meget kolde morgen. Vi var hjemme igen allerede ved middagstid, men fik ikke rigtig udrettet noget, da vi var lidt traette efter at vaere staaet op kl. 3.30.

Fredag var vi paa endnu end tur. Foerste stop var en saltoerken med smaa soeer og flamingo'er. Det var flot og meget specielt med alt det hvide. Det var ogsaa graat rundt omkring, da den ogsaa bestod af andre mineraler (kalcium bl.a.). Oerkenen var 100 km x 60 km, saa der var hvidt saa langt vi kunne se. I soerne levede smaa rejeagtige-dyr, som flamingoerne lever af. De er dog saa smaa, at flamingoerne skal spise 14 timers om dagen. Efter en gaatur rundt mellem salt, sooer og flamingoer fik vi morgenmad inden turen gik videre til noge laguner. Vi saa to laguner midt i oerkenen. Den ene var meget blaa og utrolig flot, den anden var ikke helt saa blaa, men ogsaa flot. Her gik vi en tur, og bagefter fik vi frokost med den flotteste udsigt nogensinde.
Paa vejen hjem stoppede vi i en lille by, hvor vi gik en tur og saa deres kirke. Vi gjorde ogsaa et stop i en frodig dal midt i alt det toerre sand. Det var sjovt og dejligt, at se alt det groenne efter alt det stoev den sidste uges tid.

Idag er sidste dag her i San Pedro de Atacama. Vi har ingen planer andet end internet, afslapning og pakning. Der koerer kun busser herfra og til Salta, Argentina 3 gange om ugen (tirs-, fre- og soendag), saa vi bliver noedt til at vente til imorgen. Men en tvunget afslapningsdag i ny og nae kan vi godt leve med:-)

Lake Titicaca

Efter en nat i Cusco hos Lucy og Ricardo (de havde givet os noeglen med paa jungle-tur, saa vi bare kunne komme tilbage-rigtig soedt at dem) er vi nu i Puno, som ligger ca. 400 km. syd for Cusco. Alligevel tog det 9 timer at komme herned, men det var nu fordi vi tog en turist-bus med nogle stop undervejs. Bl.a. saa vi en kirke, en inka-ruin og et museum om pre-inka-folket. Ganske fin tur, men med en lidt overfrisk guide. Her i Puno fandt vi et hotel, som ogsaa lige kunne saelge ture paa Lake Titicaca. Det var super, for det var kun fordi vi ville paa tur paa soen at vi tog hertil. Onsdag morgen blev vi samlet op paa hotellet, koert ned til havnen og sejlet ud paa nogle flydende oeer, Uros, som kun er lavet af siv. Det var rigtig flot og fuldstaendig anderledes end nogen andet vi nogensinde har set. Her boede eftersigende folk, og der var baade skole og maaske ogsaa et lille hospital (sagde guiden). Lucy havde dog fortalt os, at folkene bor i Puno og bare tager derud om dagen for turisterne. Vi ved ikke helt hvad vi tror, for de havde solceller saa de kunne se fjernsyn og taende lys. Uanset hvad, var det et flot syn. Derefter sejlede vi i 3 timer til en anden oe, Amantani, hvor vi skulle overnatte. Paa kajen ventede en masse kvinder og saa fik vi allesammen tildelt en, hos hvem vi saa skulle bo. Vi kom til at bo hos en aeldre dame, Joanna og hendes mand Jose. De var rigtig soede og vaerelset var fint. De kunne heldigvis lidt spansk (de taler nemlig quechua paa oeerne) saa vi lige kunne kommunikere det mest noedvendige. Der var ikke lys eller vand, men et lokum i gaarden som vi delte med naboen (som var deres datter og hendes familie). Ude i gaarden var de ved at lave mursten til et nyt koekken af mudder og straa. Hos familien fik vi frokost (suppe, kartoffel, stegt ost og noget der var en blanding mellem en kartoffel og en gulerod) inden vi skulle paa en gaatur op til toppen af oeen, hvor der var et tempel og en rigtig fin solnedgang. Tilbage hos familien fik vi uventet besoeg af datterens to boern som ville lege med os. Drengen havde to kapsler med og saa skulle man skyde efter hinandens kapsel. Pigen legede mest med vores stearinlys og forsoegte at laere mig nogle klappelege - ret komisk faktisk. Aftensmaden blev serveret i koekkenet og bestod af suppe, ris og kartofler og noget te, der hed muña (minder lidt om mynte, og var da ogsaa nogle grene de plukkede udenfor). Koekkenet var et lille hus med et baal og et bord (kun til turisterne, familien sad paa en betodklods i hjoernet, som nok ogsaa var koekkenbordet).
Om aftenen var der fest i 'byen' og vi blev iklaedt deres toej, rigtig fine var vi. Der blev taendt et baal og 2 drenge spillede tromme og floejte, og saa var det bare at gaa igang med at danse. Det var ret sjovt at se alle os fjollede turister i deres traditionelle toej.

Naeste morgen fik vi pandekager til morgenmad inden vi skulle ned og med baaden. Kl. 8 sejlede vi over til en anden oe, Tanquile, hvor vi gik lidt rundt og spiste frokost inden vi skulle med baaden tilbage til Puno. En af de andre beskrev oeen temmelig godt: 'This is the most boring island I have ever been to'. Bortset fra det var det en rigtig godt tur og en oplevelse at bo hos familien. Men vi glaedede os til at vaske haender - vi havde ikke set andet en soe-vand paa turen.

Jungletur

Vi havde hjemmefra koebt en jungletur med GAP (samme firma som vandreturen) og loerdag tog vi flyet til Puerto Maldonado, hvor vi blev samlet op i lufthavnen og koert til et "kontor" naer lufthavnen. Vi var lidt i tvivl i starten om det var rigtigt, for der stod ikke GAP nogle steder og det blev heller ikke naevnt. Paa kontoret (som bare var en hytte) samlede de alle folk der skulle i junglen og det viste sig at folk kom fra forskellige rejsebureauer. Efter lidt ventetid skulle vi med en bus til havnen, hvor vores baad gik fra. Det var en 45 minutters koeretur, som sikkert havde vaeret noget hurtigere hvis ikke det havde vaeret en hullet jordvej hele vejen. Det regnede den dag, saa det hjalp heller ikke paa hastigheden og vi var lidt bekymrede for vores bagage var paa taget. Fra havnen skulle vi med en lille baad, som de kaldte en motoriseret kano, til vores jungle hytter. Vi kunne dog vaere ca. 20 mennesker i kanoen + bagage, saa den var ikke helt saa lille som en kano, men den var lige saa ustabil.

Da vi efter 45 min. var fremme kunne man ikke se nogen hytter, kun en trappe. Hytterne laa ca. 10 minutters gang fra floden og vi blev budt velkommen med friskpresset juice. Det gik hurtigt op for os at det ikke var som paa vandreturen med liggeunderlag, kolde naetter og haardt arbejde. Dette var mere luxus. Vi fik et vaerelse med eget toilet/bad, to store senge og haengekoeje. Der var ingen stroem paa vaerelserne, sa det blev brugt petroliumslamper og sterinlys. Der var ingen doer, kun et stykke stof. Og der var ingen vinduer, kun en stor aabning ud til junglen.

Selv lodgen bestod at en masse vaerelser, et afslapningsomraade med sofaer og haengekoejer, en bar og et spiserum. Derudover var der koekken og rum til guider et sted bagved, hvor vi ikke kom om.

Vores guide hed Johan og vores gruppe var paa otte personer. Fire unge amerikanere (et aegtepar og et soeskendepar), et aeldre schweizisk aegtepar og os. Det var en god gruppe selvom schweizerne havde svaert ved engelsk, men saa fik vi oevet vores tyske lidt. Vi fik dog aldrig samme gode forhold til denne gruppe som til den paa vandreturen.

Den foerste dag var vi paa en lille vandretur til et taarn de havde i naerheden. Derfra kunne vi se ud over junglen og se floden. Vi blev i taarnet og saa en flot solnedgang inden vi i moerke gik tilbage til aftensmad.

Aftensmaden (og de andre maaltider) var buffet, selvom der kun var tre retter. Baade frokost og aftensmad bestod af suppe, en hovedret med koed, ris, kartofler og salat, og et dessert som oftest var kage. Morgenmaden var yoghurt, frugt, muesli, broed, marmelade, pandekager og en slags groed. Saa alt i alt saerdeles ok mad. Selvspisesalen var om aftenen kun oplyst af stearinlys paa bordene og oppe under loftet. Dem oppe under loftet gav naesten en hel Harry Potter agtig stemning.

Den naeste dag skulle vi op kl. 4 for at tage hen paa en soe som var bedste at se om morgenen. Paa soen sejlede vi paa en katemaran kano uden moter. Til at starte med saa vi en masse forskellige fugle, men vi var (ifoelge guiderne) saa heldige ogsaa at se oddere. De komme ikke rigtig taet paa, men i kikkerten kunne man se at de fangede og spiste fisk. Vi saa ogsaa en krokodille-lignende ting, som de kaldte en cayman. I slutningen af turen fiskede vi ogsaa efter piratfisk, men vi fangede desvaaerre ikke nogen, hvilket (ifoelge guiderne) var unormalt. Vi var hjemme igen allerede inden 11, saa der var tid til at faa sovet lidt. Om eftermiddagen besoegte vi shamanens have, hvor vi fik introduktion til mange forskellige planter og deres virke. Til slut var der proevesmagning af tre forskellige medicener. En energidrik, en mod impotens og en mod alt fra kraeft til nyrebetaendelse. Ganske underholdende, men vi skulle ikke have noget med hjem.


Den sidste hele dag var vi paa to lange (ca. 3-4 timer hver) vandreture og en kort. Den foerste var til en hytte ved floden, hvorfra man kunne se papegoejer. Der var forskellige slags og de var forholdvis taet paa. Men man skulle vaere meget stille for ikke at skraemme dem vaek og der gik ikke saa lang tid inden de havde hoert os. Desvaerre.

Den anden var ud til et udkigspunkt, hvor vi paa vejen saa en masse aber. Vi saa tre slags og baade en med unge og en stor gruppe paa ca. 40. Ellers saa vi lidt paa planter og insekter, deriblandt ogsaa en fugleedderkop som det lykkedes Johan at lokke halvt ud af sit hul. Den tredje tur var mest for at se paa traeer og vi saa nogle kaempe nogle. De var lidt imponerende. Paa vej hjem fra den tur var vores nattevandring. Dvs. at det blev moerkt inden vi kom hjem og vi gik rundt med lommelygter. Der saa vi mest insekter og froer.


Tirsdag skulle vi hjem igen kl. 8, men inden var vi igen ovre og se paa papegoejer og vi fik set lidt flere inden vi fik skraemt dem vaek. Derefter tog vi baaden og bussen tilbage til lufthavnen, hvor vi tog flyet tilbage til Cusco.

Det var en alletiders tur i junglen, og vi saa en masse ting. Selv lodgen var temmelig luxurioes og vi noed livet. Vejret var rigtig godt, for bortset fra den foerste dag regnede det ikke. Saa alt i alt kunne det vist ikke vaere bedre, selvom jeg gerne ville have fanget en piratfisk :)

Lucy y Ricardo...

..er saa sjove, at de vist godt kan laegge navn til endnu et indlaeg om Cusco.
De er begge rigtig soede. De laver mad til os, vasker vores toej og vi kan bare bruge internettet alt det vi vil, naar bare Ricardo ikke skal arbejde. Vi kan ikke klage!
De har som sagt et lager paa temmelig mange kilo ris i stuen, og derudover har de et stort lager af omkring alting. De har ting overalt og Lucy kalder da ogsaa koekkenet for hendes cirkus, hvilket kun kan siges at ramme plet. Der er ca. hvad der svarer til stoerrelsen paa en skaerebraet ledig plads paa koekken bordet.
De snakker temmelig meget og fortaeller historier (gerne de samme flere gange, vi har ikke helt luret om det er med vilje) om alle de turister de har haft boende (gad vide hvad de kommer til at fortaelle om os..). Mange af historierne er sjove, nogle mangler pointer og nogen forstaar vi bare ikke.
Hver mandag, onsdag og fredag gaar de i skole fra 19 - 21.30. De studerer teologi, det har de snart gjordt i 4 aar og er faerdige til jul. Men tilsyneladende studerer Lucy altid et eller andet. Efter jul skal hun laese sociologi og tidligere har hun laest tysk, graesk og diverse andre ting.
De aftener hvor de ikke er hjemme skal vi selv spise, men det er ikke noget problem, da de altid laver maden om formiddagen, saa spiser vi af det til frokost og resten lader de bare staa paa komfuret, saa varmer man det bare i mikroovnen til aftensmaden. Det fungerer fint, bortset fra, at naar man saetter stikket til mikroovnen ind i stikkontakten gnister det, men det ser ikke ud til at genere Lucy.
Hvad de spiser til aftensmad er dog en gaade, vi har dem mistaekt for mest at spise kager. Og de dage de gaar i skole, kommer de vist ofte til at snuppe en hotdog eller en 1/4 kylling paa vejen. I hvert fald spiser de sjaeldent sammen med os om aftenen. Maaske er det fordi Ricardo er paa slankekur og derfor ikke skal spise saa meget, hvem ved..


De har vaeret med til at starte den foerste luteranske kirke i Cusco, og er meget engagerede i hjaelpearbjede. De hjaelper i et "community" udenfor byen gennem kirken. Blandt andet driver de en skole for de fattige boern i omraadet. De hjaelper vist temmelig meget, saa vidt vi kan forstaa. Ofte har de folk fra kirken eller laerene paa skolen paa besoeg. Igaar gik de igang med en eller anden form for faellesboen, hvor de snakkede i munden paa hinanden, spoejst!
Igaar havde vi ogsaa besoeg af manden, der kunne aabne vaeggen. Lidt kryptisk, men det vidste sig at vaere en mand, der havde en boremaskine, saa han kunne bore huller i vaeggen i koekkenet, saa det skab vi samlede i sidste uge kunne komme op at haenge. Fint blev det, men det gjorde ikke lige frem cirkus´et mindre.
Generelt har de en lidt anden smag end os. Som sagt synes de at spaanplade er virkelig kvalitet. Det samme gaelder plastik. Lucy har kigget efter en krukke til tulipanloeg, men hun kan kun finde nogle i keramik og saadan noget bras, gider hun ikke have. Det skal meget hellere vaere i rigtig kvalitet, nemlig plastik. Det forstaar vi ikke helt, men tingene fungerer jo ogsaa ret anderledes herovre. Bl.a. har de faaet lavet et bord hos en snedker, men traeet var aabenbart ikke helt toert, for nu buer bordet, saa kanterne stikker op. Ret generende, isaer naar man spiser suppe. Men saadan er det bare, de har klaget, men manden gad ikke goere noget ved det, ogsaa bliver det bare saadan.

Escuela de español

Nu har vi boet i Cusco lidt over en uge, og synes det var paa tide med et lille indlaeg om vores foerste uge paa spansk-skole. Vi gaar i skole 4 timer hver formiddag fra 8-12. Det er delt i grammatik og samtale. Det er temmelig haardt og intensivt, fordi vi kun er os to og en laerer. Til gengaeld laerer vi en hel masse, saa vi forhaabentlig kan klare os hernede i ugerne bagefter. Begge laerere er rigtig gode, men ikke saa gode til engelsk, saa det meste foregaar paa spansk. Kun naar der er et ord vi ikke forstaar proever de paa engelsk (det hjaelper ikke altid, fordi de ikke altid kan de engelsk ord) Men det er kun godt, for saa for vi rigtig oevet at hoere og tale spansk. Desvaerre er accenten i Argentina vist en del anderledes, men vi haaber det gaar alligevel.
Vi bor hos Lucy og Ricardo, to meget soede mennesker. Vi faar mad 3 gange om dagen og Lucy vasker vores toej (vi skal bare stille de i en balje udenfor vores doer, saa ligger det rent paa sengen naeste dag - smart!) Dog har vi betalt paa aegte inkamanér (uden penge) ved at samle et skab, som Ricardo har skullet samle de sidste 2 mdr. Det var meget morsomt, isaer fordi Lucy var saa stolt af det smarte, nye skab i et rigtigt kvalitetsmateriale. Det var et helt nyt materiale her i Cusco, som man kun kunne faa i Lima foer. Vi forstod ikke rigtig hendes begejstring, da skabet var lavet af spaanplade..
Maden her er okay, men nogle gange lidt saer. Men vi bliver maette og er ikke blevet rigtig syge endnu. Vi faar mest ris med en eller anden blandet koed/groentsags blanding ovenpaa. De koger en stor gryde ris hver dag og har da ogsaa et lager paa mindst 10 poser á 49 kg. liggende paa en palle i stuen. Generelt drikker man aabentbart kun te herovre, til morgenmad, frokost og aftensmad. Ikke noget med bare vand. Saa paa bordet staar en stor termokande, der altid er fyldt med (mere eller mindre) varmt vand.
Lejligheden er vist ganske god efter peruvianske standarder. Generelt er der hverken varme eller varmt vand i husene herovre. Det varme vand i badet bliver lavet af et elektrisk brusehoved (det betyder at alt lys i huset daempes lidt naar nogen gaar i bad) og varme er der bare ikke, selvom det nemt bliver 0 gr. om natten om vinteren. Vinduerne er enkelt glas og paa vores vaerelse kan det ikke aabnes. Det goer ikke saa meget, da et hul soerger for udluftningen. Men der bliver temmelig koldt om natten, saa vi er glade for baade vores dyne og taeppe.
Selv om dagen, hvor der er varmt udenfor i solen, er der koldt indenfor, da der ikke traenger meget sollys ind, saa vi gaar gerne ned i den naerliggende park og laver lektier.
Inkluderet i skolen er en salsatime fredag aften. Det var vi til i fredags, men da vi var de eneste elever paa skolen i sidste uge var vi ogsaa de eneste til dans. Det var sjovt, men lidt kaotisk, fordi laereren kun talte spansk og vi var ikke hele tiden helt med paa hvad hun snakkede om. Derudover kan vi en smule salsa fra vores dans derhjemme og her er det helt anderledes. Det svaereste var, at hun ville have os til at "holde omvendt". Dvs. straekke den modsatte arm end vi er vant til - det var naermest helt umuligt. Maaske var det bare fordi hun ikke kunne danse som mand, selvom det var det hun viste.

Soendag var vi paa marked i en lille by 30 km. fra Cusco, Pisac. Den er kendt for sine soendagsmarkeder. Vi skulle med bus derhen. Det tog ca. 45 min. Bussen ud var temmelig fuld og vi blev sat paa noget, der maaske var en gearkasse - maaske noget motor. Ihvertfald var den saa varm, at vi naermest fik svitset bagdelen. Desuden havde Anton gearstagen mellem benene og vi sad med ryggen helt oppe i forruden, nok ikke lige den mest sikre plads i bussen. Men hvad kan man forlange for 5 kr. pr. pers.
Midt paa turen blev bussen stoppet af politiet og alle maend skulle vise ID. Anton skulle dog ikke, han lignede nok ikke en tyv, for ifoelge Lucy og Ricardo, var det for at finde evt. lommetyve paa vej til marked. Efter lidt halleoj og lidt uorden i nogle af bussens papirer fik alle lov at fortsaette.
Hjemturen var mere rolig. Vi fik et saede, modsat en masse lokale mennesker i traditionelt toej, der havde vaeret paa markedet for at saelge mad, der paent stillede sig i koe uden for bussen, men foerst maatte komme ind naar alle siddepladserne var fyldt af folk i mere moderne toej. Vi haaber, det var fordi de ikke skulle med hele vejen til Cusco, men skulle af paa underlige steder midt ude paa vejen, hvor vi ikke helt forstod hvad de skulle, men de boede jo nok et sted mellem markerne, men det var nok ogsaa fordi, de var af lavere klasse eller noget i den stil.