Algonquin Park

Mandag koerte vi til Algonquin Park, hvor vi havde faaet en plads i 3 dage. Desvaerre uden stroem, men camperen havde 2 bilbatterier som vi kunne traekke fra og koeleskabet kunne koere paa gas, saa det fik helt fint. Der var stroem nok til baade lys og vandpumpe og gas nok til madlavning, koeleskab og vandvarmeren.
Det er en kaempe park, som mest bestaar af traeer, soer og vandloeb. Der gaar en highway igennem paa 56 km. og den naar kun lige igennem den ene hjoerne. Alt camping (hvis man ikke ror i kano el gaar) og faktisk ogsaa det meste andet der foregaar omkring den vej. Det var en fin plads, men temmelig meget inde i en skov. Der var ingen form for mobildaekning og kun to radiokanaler (begge fra parken, hhv. info og vejr), saa vi foelte os lidt lukket ude fra omverdenen, men det var nu ogsaa helt okay.
Fordi parken er saa stor skulle vi hver dag koere hen til den sti vi ville gaa. De laa ogsaa udfra highway'en. Den foerste dag gik vi en tur kaldet 'Centennial ridge' paa 10 km. med en masse udsigtspunkter. Rigtig fint og faktisk ogsaa ret haardt. Den var rated som difficult, hvilket vi tror var pga. stigningerne og stiens beskaffenhed, som var ret daarlig. Den var fuld af roedder, sten og mudder. Den var sat til 6 timer, men det troede vi simpelthen ikke kunne passe for soelle 10 km., men vi brugte da de 4 selvom vi gik godt til, saa helt forkert var det ikke. Efter en kaffepause gik vi en anden tur kaldet 'Lookoout' paa 2 km., der skulle have god udsigt, men den var nu bedre paa den anden tur.
Onsdag havde vi ondt i foedderne, men kastede os ud i en tur kaldet 'Track and Tower' paa 7,7 km., som ogsaa var difficult. Vi gik efter dem, der var diffucult, saa vi kunne faa lidt udfordring og traening inden vandreturen i Peru. Lige i starten af turen saa vi en 'bjelg'. Et stort moerkt dyr, som vi ikke var helt enige om, om var en bjoern eller en elg. Jeg tror den var en elg, men Anton tror/haaber det var en bjoern. Der skulle vaere 2000 brune bjoerne i parken, saa det er da ikke helt umuligt.
Til alle turene var der et guide-haefte med kort over ruten og noget tekst til nogle forskellige poster. De handlede om forskellige ting paa de forskellige ruter. Denne her handlede om fortiden i Algonquin (bla. jernbaner og sluser). Efter den kunne vi kun lige klare en 2 km. moderate tur, 'Two rivers', inden vi skulle hjem til kaffe, is og afslapning.
Torsdag skulle vi forlade pladsen, men vi gik lige en tur inden vi koerte helt ud af parken. Den var 11 km., moderate og hed 'Mizzy lake'. Her skulle der vaere god mulighed for at se noget wildlife, men det saa vi nu ikke meget af ud over et par froer. Men det var vel ikke saa underligt med alle de mennesker, der gik paa stien. Der stod i haeftet, at man skulle komme meget tidligt om morgenen eller ud paa aftenen, men det var lidt sent at goere noget ved, naar man foerst stod ved starten af stien hvor haefterne var. 4 1/2 timer senere var vi klar til at forlade parken og koere sydpaa, hvor vi fandt en campingplads i naerheden af der, hvor vi skulle aflevere camperen fredag morgen.

Camping

Efter et par uger med storbyer lejede vi en camper og tog paa camping fra Torsdag d. 14/8. Vi havde bestilt den mindste de havde, men vi synes alligevel at den var kaempe stor. Det var en pick-up truck med en camper paa ladet. Inde i den var der seng, bord, koekken med koeleskab, fryser, gasovn og varmt vand og et badevaerelse med bruser og toilet. Temmelig avanceret i forhold til hvad vi havde forventet. Paa alle campingpladser er full hook-up derfor baade stroem, vand og kloak.
Det var til at starte med bare lidt ud i det blaa, da vi ikke helt havde fundet ud af hvad vi gerne ville. Den eneste plan var, at vi gerne ville ud i en af deres mange naturreservater. Derfor forsoegte vi at bestille en campingplads i et af dem, men det var svaert, da det er meget populaert at campere der. Vi fik dog en plads de sidste 3 dage af vores campingferie (man-tors) i Algonquin Park, den stoerste i Ontario.
Vi koerte derfor lidt nord paa og fandt en mere eller mindre tilfaeldig plads paa vejen. Den var ejet af to meget festlige maend, Zack og Herbert, der baade viste os en syngende elg (saa havde vi i hvert fald set en elg, sagde de) laante os deres bil, da vi skulle koebe ind, hjalp os med baal og snakkede temmelig meget. Dagen efter laante vi to cykler paa pladsen og cyklede en tur langs Georgian Bay (en soe). Det blev regn og torden inden vi naaede hjem, saa resten af dagen blev brugt paa kabaler, kaffe og hygge inde i camperen. Om aftenen klarede det op og vi forsoegte os med et baal. Det er aabenbart helt almindeligt med baal paa campingpladser herovre, hvilket var rigtig dejligt for det blev ret koldt om natten (ned til 0 gr. en nat).
Loerdag tog vi videre nordpaa op i naerheden af Algonquin park. Her fandt vi en fin plads, der reklamerede med kanoudlejning. Den foerste dag gik med vask og vores foerste baal paa egen haand. Paa den anden plads var det begge dage blevet overtaget af den noget utaalmodige Herbert, der den anden dag taendte det paa rigtig spejdermaner med en gasbraender (han brugte en hel flaske gas). Faktisk gik det meget bedre uden hans 'hjaelp'.
Dagen efter var vi klar paa en kanotur. Desvaerre var den gamle campingpladsejer, Owen, ifoelge ham selv for traet til at leje os en kano, hvilket var ret saert, da der ikke var andet arbejde for ham end at tage i mod pengene og laase en kano loes til os. Heldigvis viste Anton sig fra en, for mig, hidtil ukendt side og gik tilbage for at brokke sig og sagde til ham, at vi altsaa meget gerne ville leje en kano og fik ham overtalt, skoent! Det var sjovt med en kanotur op og ned af 'Big east river'. Det var sjovest ned, men vi huskede Owens raad og startede modstroems, saa hjemvejen var til at overskue.