Camping

Efter et par uger med storbyer lejede vi en camper og tog paa camping fra Torsdag d. 14/8. Vi havde bestilt den mindste de havde, men vi synes alligevel at den var kaempe stor. Det var en pick-up truck med en camper paa ladet. Inde i den var der seng, bord, koekken med koeleskab, fryser, gasovn og varmt vand og et badevaerelse med bruser og toilet. Temmelig avanceret i forhold til hvad vi havde forventet. Paa alle campingpladser er full hook-up derfor baade stroem, vand og kloak.
Det var til at starte med bare lidt ud i det blaa, da vi ikke helt havde fundet ud af hvad vi gerne ville. Den eneste plan var, at vi gerne ville ud i en af deres mange naturreservater. Derfor forsoegte vi at bestille en campingplads i et af dem, men det var svaert, da det er meget populaert at campere der. Vi fik dog en plads de sidste 3 dage af vores campingferie (man-tors) i Algonquin Park, den stoerste i Ontario.
Vi koerte derfor lidt nord paa og fandt en mere eller mindre tilfaeldig plads paa vejen. Den var ejet af to meget festlige maend, Zack og Herbert, der baade viste os en syngende elg (saa havde vi i hvert fald set en elg, sagde de) laante os deres bil, da vi skulle koebe ind, hjalp os med baal og snakkede temmelig meget. Dagen efter laante vi to cykler paa pladsen og cyklede en tur langs Georgian Bay (en soe). Det blev regn og torden inden vi naaede hjem, saa resten af dagen blev brugt paa kabaler, kaffe og hygge inde i camperen. Om aftenen klarede det op og vi forsoegte os med et baal. Det er aabenbart helt almindeligt med baal paa campingpladser herovre, hvilket var rigtig dejligt for det blev ret koldt om natten (ned til 0 gr. en nat).
Loerdag tog vi videre nordpaa op i naerheden af Algonquin park. Her fandt vi en fin plads, der reklamerede med kanoudlejning. Den foerste dag gik med vask og vores foerste baal paa egen haand. Paa den anden plads var det begge dage blevet overtaget af den noget utaalmodige Herbert, der den anden dag taendte det paa rigtig spejdermaner med en gasbraender (han brugte en hel flaske gas). Faktisk gik det meget bedre uden hans 'hjaelp'.
Dagen efter var vi klar paa en kanotur. Desvaerre var den gamle campingpladsejer, Owen, ifoelge ham selv for traet til at leje os en kano, hvilket var ret saert, da der ikke var andet arbejde for ham end at tage i mod pengene og laase en kano loes til os. Heldigvis viste Anton sig fra en, for mig, hidtil ukendt side og gik tilbage for at brokke sig og sagde til ham, at vi altsaa meget gerne ville leje en kano og fik ham overtalt, skoent! Det var sjovt med en kanotur op og ned af 'Big east river'. Det var sjovest ned, men vi huskede Owens raad og startede modstroems, saa hjemvejen var til at overskue.