Lucy y Ricardo...

..er saa sjove, at de vist godt kan laegge navn til endnu et indlaeg om Cusco.
De er begge rigtig soede. De laver mad til os, vasker vores toej og vi kan bare bruge internettet alt det vi vil, naar bare Ricardo ikke skal arbejde. Vi kan ikke klage!
De har som sagt et lager paa temmelig mange kilo ris i stuen, og derudover har de et stort lager af omkring alting. De har ting overalt og Lucy kalder da ogsaa koekkenet for hendes cirkus, hvilket kun kan siges at ramme plet. Der er ca. hvad der svarer til stoerrelsen paa en skaerebraet ledig plads paa koekken bordet.
De snakker temmelig meget og fortaeller historier (gerne de samme flere gange, vi har ikke helt luret om det er med vilje) om alle de turister de har haft boende (gad vide hvad de kommer til at fortaelle om os..). Mange af historierne er sjove, nogle mangler pointer og nogen forstaar vi bare ikke.
Hver mandag, onsdag og fredag gaar de i skole fra 19 - 21.30. De studerer teologi, det har de snart gjordt i 4 aar og er faerdige til jul. Men tilsyneladende studerer Lucy altid et eller andet. Efter jul skal hun laese sociologi og tidligere har hun laest tysk, graesk og diverse andre ting.
De aftener hvor de ikke er hjemme skal vi selv spise, men det er ikke noget problem, da de altid laver maden om formiddagen, saa spiser vi af det til frokost og resten lader de bare staa paa komfuret, saa varmer man det bare i mikroovnen til aftensmaden. Det fungerer fint, bortset fra, at naar man saetter stikket til mikroovnen ind i stikkontakten gnister det, men det ser ikke ud til at genere Lucy.
Hvad de spiser til aftensmad er dog en gaade, vi har dem mistaekt for mest at spise kager. Og de dage de gaar i skole, kommer de vist ofte til at snuppe en hotdog eller en 1/4 kylling paa vejen. I hvert fald spiser de sjaeldent sammen med os om aftenen. Maaske er det fordi Ricardo er paa slankekur og derfor ikke skal spise saa meget, hvem ved..


De har vaeret med til at starte den foerste luteranske kirke i Cusco, og er meget engagerede i hjaelpearbjede. De hjaelper i et "community" udenfor byen gennem kirken. Blandt andet driver de en skole for de fattige boern i omraadet. De hjaelper vist temmelig meget, saa vidt vi kan forstaa. Ofte har de folk fra kirken eller laerene paa skolen paa besoeg. Igaar gik de igang med en eller anden form for faellesboen, hvor de snakkede i munden paa hinanden, spoejst!
Igaar havde vi ogsaa besoeg af manden, der kunne aabne vaeggen. Lidt kryptisk, men det vidste sig at vaere en mand, der havde en boremaskine, saa han kunne bore huller i vaeggen i koekkenet, saa det skab vi samlede i sidste uge kunne komme op at haenge. Fint blev det, men det gjorde ikke lige frem cirkus´et mindre.
Generelt har de en lidt anden smag end os. Som sagt synes de at spaanplade er virkelig kvalitet. Det samme gaelder plastik. Lucy har kigget efter en krukke til tulipanloeg, men hun kan kun finde nogle i keramik og saadan noget bras, gider hun ikke have. Det skal meget hellere vaere i rigtig kvalitet, nemlig plastik. Det forstaar vi ikke helt, men tingene fungerer jo ogsaa ret anderledes herovre. Bl.a. har de faaet lavet et bord hos en snedker, men traeet var aabenbart ikke helt toert, for nu buer bordet, saa kanterne stikker op. Ret generende, isaer naar man spiser suppe. Men saadan er det bare, de har klaget, men manden gad ikke goere noget ved det, ogsaa bliver det bare saadan.