Escuela de español

Nu har vi boet i Cusco lidt over en uge, og synes det var paa tide med et lille indlaeg om vores foerste uge paa spansk-skole. Vi gaar i skole 4 timer hver formiddag fra 8-12. Det er delt i grammatik og samtale. Det er temmelig haardt og intensivt, fordi vi kun er os to og en laerer. Til gengaeld laerer vi en hel masse, saa vi forhaabentlig kan klare os hernede i ugerne bagefter. Begge laerere er rigtig gode, men ikke saa gode til engelsk, saa det meste foregaar paa spansk. Kun naar der er et ord vi ikke forstaar proever de paa engelsk (det hjaelper ikke altid, fordi de ikke altid kan de engelsk ord) Men det er kun godt, for saa for vi rigtig oevet at hoere og tale spansk. Desvaerre er accenten i Argentina vist en del anderledes, men vi haaber det gaar alligevel.
Vi bor hos Lucy og Ricardo, to meget soede mennesker. Vi faar mad 3 gange om dagen og Lucy vasker vores toej (vi skal bare stille de i en balje udenfor vores doer, saa ligger det rent paa sengen naeste dag - smart!) Dog har vi betalt paa aegte inkamanér (uden penge) ved at samle et skab, som Ricardo har skullet samle de sidste 2 mdr. Det var meget morsomt, isaer fordi Lucy var saa stolt af det smarte, nye skab i et rigtigt kvalitetsmateriale. Det var et helt nyt materiale her i Cusco, som man kun kunne faa i Lima foer. Vi forstod ikke rigtig hendes begejstring, da skabet var lavet af spaanplade..
Maden her er okay, men nogle gange lidt saer. Men vi bliver maette og er ikke blevet rigtig syge endnu. Vi faar mest ris med en eller anden blandet koed/groentsags blanding ovenpaa. De koger en stor gryde ris hver dag og har da ogsaa et lager paa mindst 10 poser á 49 kg. liggende paa en palle i stuen. Generelt drikker man aabentbart kun te herovre, til morgenmad, frokost og aftensmad. Ikke noget med bare vand. Saa paa bordet staar en stor termokande, der altid er fyldt med (mere eller mindre) varmt vand.
Lejligheden er vist ganske god efter peruvianske standarder. Generelt er der hverken varme eller varmt vand i husene herovre. Det varme vand i badet bliver lavet af et elektrisk brusehoved (det betyder at alt lys i huset daempes lidt naar nogen gaar i bad) og varme er der bare ikke, selvom det nemt bliver 0 gr. om natten om vinteren. Vinduerne er enkelt glas og paa vores vaerelse kan det ikke aabnes. Det goer ikke saa meget, da et hul soerger for udluftningen. Men der bliver temmelig koldt om natten, saa vi er glade for baade vores dyne og taeppe.
Selv om dagen, hvor der er varmt udenfor i solen, er der koldt indenfor, da der ikke traenger meget sollys ind, saa vi gaar gerne ned i den naerliggende park og laver lektier.
Inkluderet i skolen er en salsatime fredag aften. Det var vi til i fredags, men da vi var de eneste elever paa skolen i sidste uge var vi ogsaa de eneste til dans. Det var sjovt, men lidt kaotisk, fordi laereren kun talte spansk og vi var ikke hele tiden helt med paa hvad hun snakkede om. Derudover kan vi en smule salsa fra vores dans derhjemme og her er det helt anderledes. Det svaereste var, at hun ville have os til at "holde omvendt". Dvs. straekke den modsatte arm end vi er vant til - det var naermest helt umuligt. Maaske var det bare fordi hun ikke kunne danse som mand, selvom det var det hun viste.

Soendag var vi paa marked i en lille by 30 km. fra Cusco, Pisac. Den er kendt for sine soendagsmarkeder. Vi skulle med bus derhen. Det tog ca. 45 min. Bussen ud var temmelig fuld og vi blev sat paa noget, der maaske var en gearkasse - maaske noget motor. Ihvertfald var den saa varm, at vi naermest fik svitset bagdelen. Desuden havde Anton gearstagen mellem benene og vi sad med ryggen helt oppe i forruden, nok ikke lige den mest sikre plads i bussen. Men hvad kan man forlange for 5 kr. pr. pers.
Midt paa turen blev bussen stoppet af politiet og alle maend skulle vise ID. Anton skulle dog ikke, han lignede nok ikke en tyv, for ifoelge Lucy og Ricardo, var det for at finde evt. lommetyve paa vej til marked. Efter lidt halleoj og lidt uorden i nogle af bussens papirer fik alle lov at fortsaette.
Hjemturen var mere rolig. Vi fik et saede, modsat en masse lokale mennesker i traditionelt toej, der havde vaeret paa markedet for at saelge mad, der paent stillede sig i koe uden for bussen, men foerst maatte komme ind naar alle siddepladserne var fyldt af folk i mere moderne toej. Vi haaber, det var fordi de ikke skulle med hele vejen til Cusco, men skulle af paa underlige steder midt ude paa vejen, hvor vi ikke helt forstod hvad de skulle, men de boede jo nok et sted mellem markerne, men det var nok ogsaa fordi, de var af lavere klasse eller noget i den stil.