Hjemrejse og hjemkomst

Loerdag morgen kl. 9.30 tog vi bussen til lufthavnen og ca. 30 timer (15 timers fly til London, 5 timers venten, 2 timers fly til Kbh og 3 timer i bil) senere -soendag aften - sad vi og spiste aftensmad (rugbroed selvfoelgelig) hos hver vores foraeldre. Vi har haft vores lejlighed fremlejet, saa alle vores ting stod i kaelderen og vi ventede derfor med at flytte ind til mandag morgen. Det var dejligt at vaere hjemme i kendte omgivelser og lidt svaert at forstaa, at det var 4 mdr. siden vi sidst sad der. Der saa jo ud som der plejede!
Mandag gik med at flytte alt ind igen. Det var dejligt at faa flyttet ind og isaer at have et koeleskab fyldt med gode kendte ting..
Nu er vi klar til hverdag og arbejde, selvom her godt nok er noget koldt, graat og moerkt i DK. God der ogsaa er blevet raad til en skiferie:-) (okay, det er der ikke, men det bliver der efter 3 mdr. arbejde - hurra!)

Buenos Aires

Sidste stop paa vores rejse var Buenos Aires. Her ankom vi torsdag d. 23 efter at have vaeret oppe i varme Iguazu. Natbussen var den bedste vi havde proevet indtil videre og den ankom en halv time for tidligt. Vi havde bestilt et hostel paa forhaand og tog direkte derhen med 'subte' (metroen) - dejlig nemt.
Torsdag brugte vi paa at gaa rundt i centrum og finde ud af hvad det var for et sted vi var havnet. Et rigtig godt sted viste det sig! Byen er meget europaeisk og saa var vejret godt. Og skoent at man kunne faa de ting man havde brug for og ikke kun underlige lokale ting og sager.
Fredag gik vi ud i et omraade, der hedder Palermo viejo, hvor der var en masse gode og sjove smaa butikker, saa vi fik for foerste gang paa turen brugt en masse penge paa toej og andre gode ting (oereringe mest..).
Loerdag ankom Mark, vores irske ven, som vi har moedt tidligere i Chile, Salta og Bariloche. Vi moedte ham paa hostellet og aftalte at spise sammen om aftenen. Dagen brugte vi paa at tage paa 2 forskellige markeder, som dog desvaerre ikke var saerlig interessante. Vi fik ogsaa undersoegt baadbussen til Uruguay, da planen var at tage en tur dertil i loebet af ugen. De blev senere droppet, da tanket om at pakke tasken og tage afsted endnu engang ikke var saa tillokkende - og en for en dagstur var billetten lidt dyr (ca. 500 pesos (900 kr.) pr. mand) og lang (det tog 3 timer med baaden hver vej).
Soendag stod den paa 'futbol'. Vi havde koebt billetter til Boca juniors - Rosario central paa Bocas stadion, som skulle vaere det bedste sted i Argentina at se fodbold. Det var en stor oplevelse at se argentinerne se fodbold og heldigvis vandt Boca 2-1. Boca ligger i det omraade i BA, der hedder La Boca, som er et arbejderkvarter og folk er generelt fattige og meget vilde med fodbold. Det er Maradonas gamle klub, og ham var de meget stolte af. Han har sin egen loge paa stadion, men han var ikke lige til kamp den søndag.
Mandag var vi i San Telmo, som er et gammelt rigt kvarter, som nu er et rigtig hyggeligt omraade med caféer, tango paa pladserne og smaa butikker. Om aftenen skulle vi paa pubcrawl, som var arrangeret paa vores hostel, sammen med Mark. Det var sjovt at komme lidt i byen og proeve en fernet branca og cola, deres (alkoholiske) national drik (efter 'Mate').
Tirsdag var vi lidt traette, men tog paa en city-tour paa cykel. Vi var 7 msk. og en guide, der var god til engelsk, der koerte rundt i byen og saa forskellige omraader (La Boca, San Telmo, Puerto Madero og centro). Det var en rigtig god maade at faa lidt at vide om byen og komme lidt rundt uden at sidde i en bus.
Nu synes vi efterhaanden vi havde set de fleste interessante omraader i byen, men onsdag gik vi nordpaa langs en rute, som man ogsaa kunne have valgt paa den guidede cykel-tur. Det var et lidt halv-kedeligt omraade, saa vi gik ikke samme vej tilbage, men gik i stedet op til Palermo viejo, hvor vi blev indtil aften, fordi der ligger man gode restauranter der. Vi fik god, men (efter argentinske standarder) dyr mad, inden vi tog 'subten' hjem efter en lang, men hyggelig dag.
Torsdag gik vi paa jagt efter noget vin vi kunne tage med hjem. Vi havde taenkt at tage en del med, men Mark mindende os om, at vi kun maatte tage 2 L. med hver, fordi vi havde rejst uden for EU. (Vi overvejede om vi mon kunne lade som om vi var i EU, da vi hele tiden fik sms'er i Argentina, hvor der stod: "Velkommen til EU" og saa en masse om priser..). Saa vi koebte kun 6 flasker og fik den pakket ned, saa vi haabede de ville overleve hjemrejsen (hvilket det gjorde!).
Vi havde i Cordoba moedt to danskere, Christa og Jonas, som vi havde aftalt at moedes med i BA og drikke lidt roedvin. Det var dog ikke lykkedes os at aftale noget, da vi kommunikerede via facebook og ikke altid havde super internet-adgang. Men tilfaeldigvis moedte vi den torsdag, da vi gik nede ved kanalen og de pludselig raabte efter os. Saa vi brugte resten af eftermiddagen paa at drikke kaffe, cola og oel sammen med dem og Jonas' far, der var paa besoeg - hyggeligt.
Om aftenen skulle vi ud og spise med Mark og 'fejre' hans sidste dag, da han skulle flyve hjem fredag efter naesten 1 aars rejse. Vi tog igen til Palermo viejo og fik masser af mad paa en rigtig god restaurant. Vi fik anbefalet af tjeneren kunne at bestille 2 retter til 3 pers. og det var en god idé, for vi kunne alligevel ikke spise op. Men vi fik super koed og en masse smaa skaale med diverse tilbehoer.
Fredag morgen tog vi afsked med Mark og gjorde os klar til at tage hjem. Dvs. noed dagen med god mad, sol og kaffe, inden vi pakkede alle vores ting. Lidt underligt, men ogsaa rart at skulle sige farvel til rygsaekken! Om aftenen spise vi paa en restaurant i en musikbutik, hvor der var live-jazz. Det var en super maade at afslutte en super ferie!

Iguazu, Brasilien og Paraguay

Efter mange overvejelser frem og tilbage om, om vi skulle bruge vores sidste dage inden Buenos Aires paa at tage helt sydpaa i Patagonien (hvor der er temmelig vinteragtigt for tiden) og se en gletcher eller nordpaa og se Iguazu-vandfaldene, vandt Iguazu og varmen! For at kunne naa det koebte vi to flybilletter fra Puerto Madryn, saa loerdag aften floej vi foerst til Buenos Aires og derfra videre tidligt naeste morgen til Iguazu (vi havde 4 timer i lufthavnen imellemtiden - heldigvis blev det sommertid den nat, saa vi mistede en time).

Det man tager hertil for, er at se Iguazu-vandfaldene, som er et kaempe kompleks af vandfald paa graensen mellem Brasilien og Argentina. Man kan se dem fra begge sider, og det anbefales at man ser det fra begge, fordi det er meget forskelligt. Fra Brasilien har man et rigtig godt overblik, mens man fra Argentina kommer helt taet paa.

Soendag var vi meget traette efter en nat i fly og lufthavne, saa vi slappede af og tog et svoemmetur i poolen paa vores hostel - rigtig laekkert!

Mandag tog vi paa en tur for at se faldene fra den brasilianske side. Vi blev hentet paa vores hostel og koert til graensen, hvor vi ventede en evighed paa at chaufoeren fik os ud af Argentina. Ind i Brasilien gik let og vi blev ikke engang registreret, fordi vi skulle ud igen samme dag. Herfra koerte vi til Paraguay, hvor vi skulle se en daemning/vandkraftvaerk, Itaipu. Det er et kaempe anlaeg, hvor de, ifoelge en temmelig 80-agtig film vi saa, producerer 75% af Paraguays energi og 25% af Brasiliens energi. Det var ligesom at komme til Oesteuropa, at komme ind der. Vi fik vist en meget gammel film og blev derefter koert rundt i bus i 45 min., men en guide der snakkede en masse paa spansk i en mikrofon, som ikke virkede - ikke umiddelbart et hit.

Derefter havde vi 1 times fri shopping i Paraguay. Elektronik var meget billigt, men desvaerre ikke saa nemt, at slaebe med hjem. Det var temmelig kaotisk og meget Peu-agtigt i forhold til Argentina. Faktisk kunne vi maerke allerede, da vi krydsede graensen fra Brasilien at det var helt anderledes og mere Sydamerikansk.

Efter en god frokost blev vi koert ud til vandfaldene, hvor vi gik et par kilometer langs floden og saa det ene fald efter det andet. De blev stoerre og stoerre, og det var rigtig flot og imponerende.

Tirsdag saa vi faldende fra den argentinske side. Efter en lidt ringe tur dagen foer valgte vi at goere det selv. Det var temmelig nemt, da man bare skulle med den offentlige bus ud til parken og derefter kunne vi gaa rundt selv. Det var noget anderledes en dagen foer. Vi kom meget taettere paa, og ved et af faldende kunne man komme saa taet paa, hvor det ramte, at man blev helt gennembloedt af vandsproejt. Ganske vildt! Vi sluttede af ude ved det stoerste fald hvor man kunne staa ved toppen og se de store vandmaengder vaelte ned.

I dag er sidste dag i Iguazu og i aften tager en 18-timers bus til Buenos Aires. Vejret her har vaeret 30ºC og sol alle dage bortset fra i dag, hvor det regner, saa det er godt nok vi skal herfra.

Puerto Madryn

Efter en af de bedste natbusser vi har proevet (med roedvin, varm mad og taepper), ankom vi torsdag morgen til Puerto Madryn som er en havneby kendt for at have hvaler taet paa kysten. Vi ankom til busterminalen kl. 8, og havde taenkte at den foerste dag skulle vaere stille og rolig, og skulle bare bruges paa at bestille en tour til naesten dag. Men saadan skulle det ikke gaa...
Paa busterminalen moedte vi en holandsk og en fransk fyr som havde lejet en bil for at koere sydpaa til et pingvin reservat og de ville gerne have nogle flere med i bilen for at goere turen billigere. Det lykkedes dem at faa os og en irsk fyr overtalt, saa efter en kort tur forbi hostellet var vi alle fem paa vej sydpaa i en VW GOL (den hedder ikke golf herovre!?). Paa vejen laa en havneby (Playa Unión) hvorfra man kunne komme med en baad ud og se delfiner, saa der gjorde vi stop og kom med en mindre baad. Der er sort/hvide delfiner der er i det omraade og vi fik set nogle stykker. Det var ikke saa nemt, for de er rimelig hurtige og er kun kort tid over vandet, hvor man kan se dem.

Efter sejlturen og en lille frokost koerte vi videre sydpaa mod Punta Tombo, som er pingvin reservatet og 2 timers koersel (1 af dem paa grusvej) kom vi frem. Det var et forholdvis stort omraade med en sti igennem hvor vi kunne gaa, og saa var der ellers pingviner over det hele. De var ikke saerligt bange for os, saa de havde "reder" helt op af stien og gik ofte henover stien. De var ganske underholdende, for de er ikke saerlig elegante naar de gaar. Vi gik rundt og kiggede paa dem og tog masser af billeder i et par timer inden vi korte hjemad. Tilbage i Puerto Madryn gik vi en tur ud paa molen, hvorfra man kan se hvalerne. Derefter fik vi pizza og oel inden vi sagde farvel til vores udflugtskammerater.

Fredag tog vi bussen til Puerto Piramides, hvor der gaar baadture ud for at se hvaler taet paa. Vi havde en rigtig god sejltur og saa flere gange en mor med sin unge, og de kom op af vandet ganske taet paa baaden. Vi tog en hel masse billeder og nogle af dem ligner naesten nogle fra National Geographic. Bussen gik kun tilbage til Madryn en gang om dagen (kl 18) saa resten af dagen i Piramides sad vi paa en cafe og fik frokost, kaffe og kage. ikke daarligt. I aften tager vi bussen til Trelew hvorfra vi skal flyve til Puerto Iguazu via Buenos Aires.

Bariloche

Efter 19 dejlige timer i en natbus ankom vi fredag eftermiddag til Bariloche, som ligger i 'The lake district' taet paa graensen til Chile. Der var temmelig koldt, isaer fordi vi kom nordfra hvor der var dejlig varmt. Her var det paa med jakker og endda hue nogle gange!
Desvaerre var jeg blevet syg, havde fanget en maveinfektion af en art, nok fra nogle ris i natbussen. (Det er det eneste jeg har spist som Anton ikke har, og han har det fint). Det betoed, at vi resten af fredag, loerdag og soendag mest var paa vores hostel og lidt rundt i byen, men ikke paa nogle laengere ture. Vi fik i stedet bestilt busbilletter videre og en flybillet fra Puerto Madryn til Iguazu. Alt i alt en temmelig kedelig, men afslappende weekend.
Mandag tog vi paa en 10 km. vandretur op til en refugio (lille hytte med koekken og overnatningsmulighed). Det var en rigtig flot og lidt haard tur. Den startede i 800 m.'s hoejde og hytten laa i 1800 m., saa vi gik en del opad. Starten var ligesom en skovtur, men efterhaanden blev stien mere og mere vaad indtil den tilsidst var daekket af 1/2 m. sne.
Turen var sat til 4 timer og man skulle selv medbringe soveposer og alt mad. Vi havde derfor en del oppakning. I bunden moedte vi 2 argentinere paa vej samme vej, som fik skraemt os ved at sige at turen tog 8 timer og var helt umulig i vores sko og toej. Heldigvis tog vi kun lige knap 5 timer, hvilket var ca. 2 timer hurtigere en de to smarte argentinere, det synes vi var helt okay! De var nemlig temmelig irriterende og troede de ejede hele hytten, fordi ham den ene havde vaeret der foer.
Vi var der kl. ca. 16 og der var absolut intet at lave, kun at faa gang i braendeovnen, saa vores toej kunne toerre og faa taendt nogle stearinlys, saa vi kunne se noget efter solnedgang. Men det var rigtig flot og meget stille.
Naeste morgen pakkede vi vores ting og gik ned igen, det var dejligt at gaa nedad, selvom det var lidt svaert i alt den vaade sne. Men vi kom ned i et stykke (hver). Det var en alletiders tur og det var dejligt at vaere alene og ikke vaere paa en arrangeret tur for en gangs skyld.
Onsdag skulle vi med natbussen til Puerto Madryn, men havde dagen i Bariloche. Vi havde faaet anbefalet af Mark (vores irske ven, som vi moeder af og til) at tage bussen lidt vaek fra byen. og saa leje nogle cykler derude. Saa det gjorde vi. Desvaerre skulle vi tilbage og naa bussen kl. 18, saa vi fik kun cyklet en mindre tur, men det var rigtig flot med soer, sneklaedte bjerge og solskin. Men Mark havde ret, det var en rigtig laekkert sted og dejligt med en cykeltur. Vi er nemlig begyndt at savne vores cykler (og rugbroed, dansk ost, maelk, og selvfoelgelig familie og venner!!)

Mendoza

Efter 4 dage i Cordoba tog vi natbussen til Mendoza, som er Argentinas stoerste vinomraade. Den foerste dag gik med at se byen og finde en vintur til naeste dag. Og saa selvfoelgelig at drikke vin..
Onsdag var vi vin-cykeltur. Vi blev hentet af en minibus (desvaerre 1 1/2 timer forsinket) og koert ud i en naerliggende by, hvor der er fuld af vingaarde. Her blev vi sat af paa en vingaard, fik rundvisning og proevesmagning inden turen gik videre til naeste vingaard paa cykel. Naeste sted var der ligeledes rundvisning og smagning. Sjovt nok var isaer deres hvidvine gode, selvom det er roedvin de er kendt for. Maaske er vi bare ikke vant til god hvidvin i DK.
Herefter gik turen til en olivenproducent, hvor vi ogsaa fik en rundvisning og fik forklaret hvordan man producerer olivenolie - isaer var vi overraskede over at groenne og sorte oliven er fra sammen trae bare mere eller mindre modne. Maaske er det bare os, men det havde vi ingen anelse om. Her fik vi ogsaa frokost som bl.a. bestod af en masse oliven (og 3 store syltede agurker..)!
Naeste stop var endnu et vineri, hvor vi smagte 3 roedvine af forskellig kvalitet. En havde kun vaeret lagret paa flaske, en 1/2 aar i toende og en 1 aar i toende, men alle af samme drue, malbec. Det var rigtig godt, for saa kunne vi rigtig smage forskellen.
Sidste stop var en chokolade/sprit-fabrikant, hvor vi smagte chokolade og en likoer af roed grapefrugt, som faktisk var rigtig god.
Torsdag skulle vi med natbussen til Bariloche kl. 20, saa vi gik en tur i parken og kiggede lidt paa butikker i byen.

Cordoba

Efter foedselsdag torsdag brugte vi ogsaa fredag i Cordoba, hvor vi gik rundt i byen og bare noed at slappe af, og brugte ogsaa lidt tid paa at finde ud af, hvad vi skulle lave de naeste dage. Byen er temmelig stor (Argentinas 2. stoerste), saa vi kunne fint bare gaa rundt en hel dag.
Loerdag var vi ude at ride. Vi blev hentet paa vores hostel og koert ud paa en gaard og sat op paa hver sin hest, som gik rundt med os et par timer. Det var temmelig nemt, selv for os heste-novicer.. Hestene bvidste selv hvor de skulle hen og stoppede naar guidens hest stoppede. Min var dog lidt doven og ville helst ikke gaa saa meget, og Antons ville bare gerne spise hele tiden, saa han maatte vaere lidt haard, for ikke hele tiden at holde pause. Der var kun os to og guiden sammen med hendes mand og barn.
Efter rideturen fik vi asado (barbeque) paa argentinsk vis, dvs. med masser af koed og roedvin. Dog blandende de vinen med danskvand nu naar det var midt paa dagen (og de skulle til bryllup om aftenen). Bagefter proevede vi 'Mate', deres nationaldrik, der er en slags te man drikker meget varm og med sugeroer. Det var sjovt at proeve, fordi man ikke rigtig faar det paa caféer, fordi det er lidt omstaendigt: Alle deler en kop, som fyldes naesten op med te. Saa haelder man vand paa og drikker helt ud, saa haelder man mere paa og den naeste drikker osv. Det var en god dag og nogle rigtig soede mennesker, der heldigvis kunne en del engelsk.
Soendag var vi til Oktoberfest i en lille by, Ville General Belgrano, ca. 2 timers bustur fra Cordoba. Indbyggerne stammer aabentbart fra nogle tyske soldater, hvis skib sank under 2. verdenskrig. Saa de fejrer Tyskland hvert aar med 2 ugers oel-fest inspireret af Oktoberfest i München. Det var lidt underligt at se Tyskland fejret uden for landet, det ser man ikke saa tit i Europa. Det var ret festival-agtigt med en masse oel-boder, der solgte forskellige argentinske og tyske oel. Vi fik proevet lidt blandet, baade godt og daarligt. Hele dagen var der musik og dans paa en stor scene. Det hele var noget med nogle i nationaldragter og der var folk fra stort set hele Europa. Det var ok, men ikke fantastisk. Det var sjovt at se, hvordan de fester herovre, saa alt i alt en god dag. Det eneste, der ikke var saa godt, var da vi skulle hjem. Vi havde koebt en billet til minibussen til kl. 22.05, men det var der tydeligvis (alt for) mange andre der ogsaa havde. Saa der var slet ikke plads nok til alle, men vi fik heldigvis en plads, hvilket var et hit, da det havde vaeret lidt nitte at strande derude natten over.
Idag er vi igen i Cordoba, hvor vi har vaeret paa et museum med billeder af opkomlinge. Det var lidt kedeligt, og ikke ret stort.
I aften tager vi natbussen til Mendoza, hvor vi skal vaere et par dage inden vi tager videre sydpaa.

Foedselsdag

Ja, saa blev det min 25 aars foedselsdag, og selvom det var i Cordoba og der kun var Line til at fejre mig, saa skulle det fejres. Vi ankom til Cordoba med natbussen omkring kl 9.30 og vi var henne paa hostellet kl 10, hvor vi fik morgenmad og jeg fik gaver af Line og hun havde skaffet lys og flag. Alletiders. Jeg fik en Argentina tshirt, en cd og et flag fra de lande vi havde vaeret i.

Efter morgenmaden gik vi ud for at kigge paa byen. Det er en ganske udemaerket byen, som egner sig godt til shopping, hvilket vi jo ikke har plads til i rygsaekken. I loebet af dag fik rigeligt med forsyninger. 2xkaffe og god stor frokost. Om eftermiddagen ringede jeg hjem til folk og fae. Det var dejligt at hoere hjemmefra.

Om aftenen tog vi ud for at spise steak, og vi havde fundet et par steder i guidebogen, som vi ville vaelge imellem. Det foerste saa lidt almindeligt ud, men ikke daarligt. Det andet saa meget fint ud med hvide due, mange glas og rigeligt med tjenere. Nu er det jo ikke hver dag man fylder 25 aar, saa vi tog den fine restaurant og bestilte det bedste og stoerste koed de havde og mellemklasse roedvin. Det var bare helt i orden! Og inkusiv dessert til os begge kom det til at koste 400 kr for os begge. Argentina er et dejligt land.

Vi endte dagen med en enkelt oel paa en underlig ungdomsbar, hvor et liveband spillede noget jazzagtigt musik. Ganske underholdende og i alt en rigtig god foedselsdag.

Salta og en tur til Cachi

Efter en lang dag med 12 timer i bus ankom vi til Salta soendag aften. Vi havde heldigvis reserveret et (lidt dyrt) hostel, saa det var bare at tage en taxa. Desvaerre havde vi kun reserveret en nat og der var helt fuldt den naeste, saa mandag skulle vi skifte hotel. Paa en maade var det fint nok, for saa fik vi et billigere vaerelse, dog laengere til centrum. Derudover brugte vi mandagen paa at se os omkring og booke en tur til Cachi den naeste dag. Om aftenen moedtes vi for en oel og aftensmad med Rhian og Mark (som vi moedte i San Pedro) og en som Mark havde moedt tidligere. Til aftensmad fik STEAK!!! og det var saa godt som det kunne blive. Et stort laekkert, moert, saftigt stykke okse. Perfekt!

Igaar (tirsdag) tog vi paa en tur til Cachi. Det var en 12-timers tur til Cachi og tilbage, saa det var lidt en lang tur, og selve Cachi var ikke saerlig interessant. Men turen derhen var utrolig flot og varieret, saa det var det hele vaerd. Vi koerte igennem en kaktus nationalpark, saa der var masser af kaktus. Bjergene omkring var fuld af forskellige farver pga. forskellige metaller, ganske imponerende.
Desvaerre var der nogle aeldre mennesker fra Buenos Aires som syntes at de skulle bestemme det meste. Isaer musikken i mini-bussen. Saa paa hele turen hoerte vi argentinsk folkemusik, og de kunne godt lide at synge med. I starten sad vi lidt og grinte af det, men efter de forste par timer bliver der generende. Og musikken var saa hoej at vi ikke kunne hore vores egen musik med hovedtelefoner. Efter 12 timer er man ved at blive sindsyg. Saa det var en flot tur, men raedsomt musik.
Om aftenen modtes vi igen med Rhian, Mark og Donna til aftensmad. Denne gang dog til pasta, da vi fik rigeligt koed mandag.

I dag skal vi med natbussen til Cordoba, saa vi har bare vaendret lidt rundt i byen og vaeret oppe paa et bjerg med udsigt over byen. Ganske hyggeligt og afslappende, og vi har ikke sparet paa forsyninger som kaffe og is :)
Rhian, Mark og Donna skulle videre til Cafayate i dag, saa det var afsked med dem i gaar. Vi udvekslede mails, og maaske kommer vi til at moedes med Mark (og evt. Donna) senere. Mark ville i hvert fald undersoege om han kan skaffe billetter til en fodboldkamp i Buones Aires. Det ville vaere alletiders. Rhian skal hjem i naeste uge.

San Pedro de Atacama

Saa er vi kommet til Chile og det er lidt af en forandring. Som der staar i vores guidebog kan man godt undre sig lidt over hvor sydamerika blev af naar man krydser graensen fra Peru. Her er noget mere ordnet, knap saa fokuseret paa turister (i hvert fald i Arica), men ogsaa lidt dyrere. Vi kom til Chile i en stor gammel amerikanerbil som koerte os over graensen mellem Tacna og Arica. Vi blev kun en nat i Arica inden vi tog natbussen til San Pedro de Atacama. Det var en 12-timers natbus, men heldigvis en meget behaglig bus, saa vi fik sovet en del.

San Pedro er en lille oerkenby (den ligger i verdens toereste oerken) paa omkring 5000 indbyggere. Byen bestaar primaert at hoteller, restauranter og tour firmaer, for det man goer som turist her i byen er at tage til det omkringliggende. Saa det har vi gjort. Vi har vaeret paa 3 ture. Den foerste dag var vi paa tur til Valle de la Luna og de la Mars. Det er to dale, hvor den ene er hvid og ligner lidt er maanelandskab, og den anden er roed og ligner lidt Mars. De var rigtig flot og et landskab helt anderledes end noget af det vi har set indtil videre. Turen sluttede af med at se solnedgangen, men den var vi ikke meget imponerede over, da solen gik ned bag et bjerg og derfor slet ikke var roed.

Den naeste dag, torsdag, var vi paa tidlig tur (afgang kl 04) til gejsere. Vi ankom der omkring kl. 6 inden solen rigtig var kommet frem. Fra alle gejserne stod der damp op, saa det var ganske flot mens solen stod op. Det var temmelig koldt (-6ºC), men det gjorde vist bare gejserne flottere, fordi der var saa stort temperatur-forskel mellem luften og dampen. Vi fik serveret morgenmad ude i kulden, mens vi saa paa gejsere og ventede paa solen og varmen. Bagefter gik vi en tur mellem gejsene og saa en, der sproejtede vand. Det var flot, men desvaerre kunne man mest se dampen og ikke vandet.
Efter en times tid ude ved gejserne koerte vi til et sted, hvor man kunne bade i en varm "kilde". Det var en lille baek af en art, der fik tilfoert varmt vand fra en gejser. Det var alletiders og skoent at blive toeet op efter den meget kolde morgen. Vi var hjemme igen allerede ved middagstid, men fik ikke rigtig udrettet noget, da vi var lidt traette efter at vaere staaet op kl. 3.30.

Fredag var vi paa endnu end tur. Foerste stop var en saltoerken med smaa soeer og flamingo'er. Det var flot og meget specielt med alt det hvide. Det var ogsaa graat rundt omkring, da den ogsaa bestod af andre mineraler (kalcium bl.a.). Oerkenen var 100 km x 60 km, saa der var hvidt saa langt vi kunne se. I soerne levede smaa rejeagtige-dyr, som flamingoerne lever af. De er dog saa smaa, at flamingoerne skal spise 14 timers om dagen. Efter en gaatur rundt mellem salt, sooer og flamingoer fik vi morgenmad inden turen gik videre til noge laguner. Vi saa to laguner midt i oerkenen. Den ene var meget blaa og utrolig flot, den anden var ikke helt saa blaa, men ogsaa flot. Her gik vi en tur, og bagefter fik vi frokost med den flotteste udsigt nogensinde.
Paa vejen hjem stoppede vi i en lille by, hvor vi gik en tur og saa deres kirke. Vi gjorde ogsaa et stop i en frodig dal midt i alt det toerre sand. Det var sjovt og dejligt, at se alt det groenne efter alt det stoev den sidste uges tid.

Idag er sidste dag her i San Pedro de Atacama. Vi har ingen planer andet end internet, afslapning og pakning. Der koerer kun busser herfra og til Salta, Argentina 3 gange om ugen (tirs-, fre- og soendag), saa vi bliver noedt til at vente til imorgen. Men en tvunget afslapningsdag i ny og nae kan vi godt leve med:-)

Lake Titicaca

Efter en nat i Cusco hos Lucy og Ricardo (de havde givet os noeglen med paa jungle-tur, saa vi bare kunne komme tilbage-rigtig soedt at dem) er vi nu i Puno, som ligger ca. 400 km. syd for Cusco. Alligevel tog det 9 timer at komme herned, men det var nu fordi vi tog en turist-bus med nogle stop undervejs. Bl.a. saa vi en kirke, en inka-ruin og et museum om pre-inka-folket. Ganske fin tur, men med en lidt overfrisk guide. Her i Puno fandt vi et hotel, som ogsaa lige kunne saelge ture paa Lake Titicaca. Det var super, for det var kun fordi vi ville paa tur paa soen at vi tog hertil. Onsdag morgen blev vi samlet op paa hotellet, koert ned til havnen og sejlet ud paa nogle flydende oeer, Uros, som kun er lavet af siv. Det var rigtig flot og fuldstaendig anderledes end nogen andet vi nogensinde har set. Her boede eftersigende folk, og der var baade skole og maaske ogsaa et lille hospital (sagde guiden). Lucy havde dog fortalt os, at folkene bor i Puno og bare tager derud om dagen for turisterne. Vi ved ikke helt hvad vi tror, for de havde solceller saa de kunne se fjernsyn og taende lys. Uanset hvad, var det et flot syn. Derefter sejlede vi i 3 timer til en anden oe, Amantani, hvor vi skulle overnatte. Paa kajen ventede en masse kvinder og saa fik vi allesammen tildelt en, hos hvem vi saa skulle bo. Vi kom til at bo hos en aeldre dame, Joanna og hendes mand Jose. De var rigtig soede og vaerelset var fint. De kunne heldigvis lidt spansk (de taler nemlig quechua paa oeerne) saa vi lige kunne kommunikere det mest noedvendige. Der var ikke lys eller vand, men et lokum i gaarden som vi delte med naboen (som var deres datter og hendes familie). Ude i gaarden var de ved at lave mursten til et nyt koekken af mudder og straa. Hos familien fik vi frokost (suppe, kartoffel, stegt ost og noget der var en blanding mellem en kartoffel og en gulerod) inden vi skulle paa en gaatur op til toppen af oeen, hvor der var et tempel og en rigtig fin solnedgang. Tilbage hos familien fik vi uventet besoeg af datterens to boern som ville lege med os. Drengen havde to kapsler med og saa skulle man skyde efter hinandens kapsel. Pigen legede mest med vores stearinlys og forsoegte at laere mig nogle klappelege - ret komisk faktisk. Aftensmaden blev serveret i koekkenet og bestod af suppe, ris og kartofler og noget te, der hed muña (minder lidt om mynte, og var da ogsaa nogle grene de plukkede udenfor). Koekkenet var et lille hus med et baal og et bord (kun til turisterne, familien sad paa en betodklods i hjoernet, som nok ogsaa var koekkenbordet).
Om aftenen var der fest i 'byen' og vi blev iklaedt deres toej, rigtig fine var vi. Der blev taendt et baal og 2 drenge spillede tromme og floejte, og saa var det bare at gaa igang med at danse. Det var ret sjovt at se alle os fjollede turister i deres traditionelle toej.

Naeste morgen fik vi pandekager til morgenmad inden vi skulle ned og med baaden. Kl. 8 sejlede vi over til en anden oe, Tanquile, hvor vi gik lidt rundt og spiste frokost inden vi skulle med baaden tilbage til Puno. En af de andre beskrev oeen temmelig godt: 'This is the most boring island I have ever been to'. Bortset fra det var det en rigtig godt tur og en oplevelse at bo hos familien. Men vi glaedede os til at vaske haender - vi havde ikke set andet en soe-vand paa turen.