Jungletur

Vi havde hjemmefra koebt en jungletur med GAP (samme firma som vandreturen) og loerdag tog vi flyet til Puerto Maldonado, hvor vi blev samlet op i lufthavnen og koert til et "kontor" naer lufthavnen. Vi var lidt i tvivl i starten om det var rigtigt, for der stod ikke GAP nogle steder og det blev heller ikke naevnt. Paa kontoret (som bare var en hytte) samlede de alle folk der skulle i junglen og det viste sig at folk kom fra forskellige rejsebureauer. Efter lidt ventetid skulle vi med en bus til havnen, hvor vores baad gik fra. Det var en 45 minutters koeretur, som sikkert havde vaeret noget hurtigere hvis ikke det havde vaeret en hullet jordvej hele vejen. Det regnede den dag, saa det hjalp heller ikke paa hastigheden og vi var lidt bekymrede for vores bagage var paa taget. Fra havnen skulle vi med en lille baad, som de kaldte en motoriseret kano, til vores jungle hytter. Vi kunne dog vaere ca. 20 mennesker i kanoen + bagage, saa den var ikke helt saa lille som en kano, men den var lige saa ustabil.

Da vi efter 45 min. var fremme kunne man ikke se nogen hytter, kun en trappe. Hytterne laa ca. 10 minutters gang fra floden og vi blev budt velkommen med friskpresset juice. Det gik hurtigt op for os at det ikke var som paa vandreturen med liggeunderlag, kolde naetter og haardt arbejde. Dette var mere luxus. Vi fik et vaerelse med eget toilet/bad, to store senge og haengekoeje. Der var ingen stroem paa vaerelserne, sa det blev brugt petroliumslamper og sterinlys. Der var ingen doer, kun et stykke stof. Og der var ingen vinduer, kun en stor aabning ud til junglen.

Selv lodgen bestod at en masse vaerelser, et afslapningsomraade med sofaer og haengekoejer, en bar og et spiserum. Derudover var der koekken og rum til guider et sted bagved, hvor vi ikke kom om.

Vores guide hed Johan og vores gruppe var paa otte personer. Fire unge amerikanere (et aegtepar og et soeskendepar), et aeldre schweizisk aegtepar og os. Det var en god gruppe selvom schweizerne havde svaert ved engelsk, men saa fik vi oevet vores tyske lidt. Vi fik dog aldrig samme gode forhold til denne gruppe som til den paa vandreturen.

Den foerste dag var vi paa en lille vandretur til et taarn de havde i naerheden. Derfra kunne vi se ud over junglen og se floden. Vi blev i taarnet og saa en flot solnedgang inden vi i moerke gik tilbage til aftensmad.

Aftensmaden (og de andre maaltider) var buffet, selvom der kun var tre retter. Baade frokost og aftensmad bestod af suppe, en hovedret med koed, ris, kartofler og salat, og et dessert som oftest var kage. Morgenmaden var yoghurt, frugt, muesli, broed, marmelade, pandekager og en slags groed. Saa alt i alt saerdeles ok mad. Selvspisesalen var om aftenen kun oplyst af stearinlys paa bordene og oppe under loftet. Dem oppe under loftet gav naesten en hel Harry Potter agtig stemning.

Den naeste dag skulle vi op kl. 4 for at tage hen paa en soe som var bedste at se om morgenen. Paa soen sejlede vi paa en katemaran kano uden moter. Til at starte med saa vi en masse forskellige fugle, men vi var (ifoelge guiderne) saa heldige ogsaa at se oddere. De komme ikke rigtig taet paa, men i kikkerten kunne man se at de fangede og spiste fisk. Vi saa ogsaa en krokodille-lignende ting, som de kaldte en cayman. I slutningen af turen fiskede vi ogsaa efter piratfisk, men vi fangede desvaaerre ikke nogen, hvilket (ifoelge guiderne) var unormalt. Vi var hjemme igen allerede inden 11, saa der var tid til at faa sovet lidt. Om eftermiddagen besoegte vi shamanens have, hvor vi fik introduktion til mange forskellige planter og deres virke. Til slut var der proevesmagning af tre forskellige medicener. En energidrik, en mod impotens og en mod alt fra kraeft til nyrebetaendelse. Ganske underholdende, men vi skulle ikke have noget med hjem.


Den sidste hele dag var vi paa to lange (ca. 3-4 timer hver) vandreture og en kort. Den foerste var til en hytte ved floden, hvorfra man kunne se papegoejer. Der var forskellige slags og de var forholdvis taet paa. Men man skulle vaere meget stille for ikke at skraemme dem vaek og der gik ikke saa lang tid inden de havde hoert os. Desvaerre.

Den anden var ud til et udkigspunkt, hvor vi paa vejen saa en masse aber. Vi saa tre slags og baade en med unge og en stor gruppe paa ca. 40. Ellers saa vi lidt paa planter og insekter, deriblandt ogsaa en fugleedderkop som det lykkedes Johan at lokke halvt ud af sit hul. Den tredje tur var mest for at se paa traeer og vi saa nogle kaempe nogle. De var lidt imponerende. Paa vej hjem fra den tur var vores nattevandring. Dvs. at det blev moerkt inden vi kom hjem og vi gik rundt med lommelygter. Der saa vi mest insekter og froer.


Tirsdag skulle vi hjem igen kl. 8, men inden var vi igen ovre og se paa papegoejer og vi fik set lidt flere inden vi fik skraemt dem vaek. Derefter tog vi baaden og bussen tilbage til lufthavnen, hvor vi tog flyet tilbage til Cusco.

Det var en alletiders tur i junglen, og vi saa en masse ting. Selv lodgen var temmelig luxurioes og vi noed livet. Vejret var rigtig godt, for bortset fra den foerste dag regnede det ikke. Saa alt i alt kunne det vist ikke vaere bedre, selvom jeg gerne ville have fanget en piratfisk :)

Lucy y Ricardo...

..er saa sjove, at de vist godt kan laegge navn til endnu et indlaeg om Cusco.
De er begge rigtig soede. De laver mad til os, vasker vores toej og vi kan bare bruge internettet alt det vi vil, naar bare Ricardo ikke skal arbejde. Vi kan ikke klage!
De har som sagt et lager paa temmelig mange kilo ris i stuen, og derudover har de et stort lager af omkring alting. De har ting overalt og Lucy kalder da ogsaa koekkenet for hendes cirkus, hvilket kun kan siges at ramme plet. Der er ca. hvad der svarer til stoerrelsen paa en skaerebraet ledig plads paa koekken bordet.
De snakker temmelig meget og fortaeller historier (gerne de samme flere gange, vi har ikke helt luret om det er med vilje) om alle de turister de har haft boende (gad vide hvad de kommer til at fortaelle om os..). Mange af historierne er sjove, nogle mangler pointer og nogen forstaar vi bare ikke.
Hver mandag, onsdag og fredag gaar de i skole fra 19 - 21.30. De studerer teologi, det har de snart gjordt i 4 aar og er faerdige til jul. Men tilsyneladende studerer Lucy altid et eller andet. Efter jul skal hun laese sociologi og tidligere har hun laest tysk, graesk og diverse andre ting.
De aftener hvor de ikke er hjemme skal vi selv spise, men det er ikke noget problem, da de altid laver maden om formiddagen, saa spiser vi af det til frokost og resten lader de bare staa paa komfuret, saa varmer man det bare i mikroovnen til aftensmaden. Det fungerer fint, bortset fra, at naar man saetter stikket til mikroovnen ind i stikkontakten gnister det, men det ser ikke ud til at genere Lucy.
Hvad de spiser til aftensmad er dog en gaade, vi har dem mistaekt for mest at spise kager. Og de dage de gaar i skole, kommer de vist ofte til at snuppe en hotdog eller en 1/4 kylling paa vejen. I hvert fald spiser de sjaeldent sammen med os om aftenen. Maaske er det fordi Ricardo er paa slankekur og derfor ikke skal spise saa meget, hvem ved..


De har vaeret med til at starte den foerste luteranske kirke i Cusco, og er meget engagerede i hjaelpearbjede. De hjaelper i et "community" udenfor byen gennem kirken. Blandt andet driver de en skole for de fattige boern i omraadet. De hjaelper vist temmelig meget, saa vidt vi kan forstaa. Ofte har de folk fra kirken eller laerene paa skolen paa besoeg. Igaar gik de igang med en eller anden form for faellesboen, hvor de snakkede i munden paa hinanden, spoejst!
Igaar havde vi ogsaa besoeg af manden, der kunne aabne vaeggen. Lidt kryptisk, men det vidste sig at vaere en mand, der havde en boremaskine, saa han kunne bore huller i vaeggen i koekkenet, saa det skab vi samlede i sidste uge kunne komme op at haenge. Fint blev det, men det gjorde ikke lige frem cirkus´et mindre.
Generelt har de en lidt anden smag end os. Som sagt synes de at spaanplade er virkelig kvalitet. Det samme gaelder plastik. Lucy har kigget efter en krukke til tulipanloeg, men hun kan kun finde nogle i keramik og saadan noget bras, gider hun ikke have. Det skal meget hellere vaere i rigtig kvalitet, nemlig plastik. Det forstaar vi ikke helt, men tingene fungerer jo ogsaa ret anderledes herovre. Bl.a. har de faaet lavet et bord hos en snedker, men traeet var aabenbart ikke helt toert, for nu buer bordet, saa kanterne stikker op. Ret generende, isaer naar man spiser suppe. Men saadan er det bare, de har klaget, men manden gad ikke goere noget ved det, ogsaa bliver det bare saadan.

Escuela de español

Nu har vi boet i Cusco lidt over en uge, og synes det var paa tide med et lille indlaeg om vores foerste uge paa spansk-skole. Vi gaar i skole 4 timer hver formiddag fra 8-12. Det er delt i grammatik og samtale. Det er temmelig haardt og intensivt, fordi vi kun er os to og en laerer. Til gengaeld laerer vi en hel masse, saa vi forhaabentlig kan klare os hernede i ugerne bagefter. Begge laerere er rigtig gode, men ikke saa gode til engelsk, saa det meste foregaar paa spansk. Kun naar der er et ord vi ikke forstaar proever de paa engelsk (det hjaelper ikke altid, fordi de ikke altid kan de engelsk ord) Men det er kun godt, for saa for vi rigtig oevet at hoere og tale spansk. Desvaerre er accenten i Argentina vist en del anderledes, men vi haaber det gaar alligevel.
Vi bor hos Lucy og Ricardo, to meget soede mennesker. Vi faar mad 3 gange om dagen og Lucy vasker vores toej (vi skal bare stille de i en balje udenfor vores doer, saa ligger det rent paa sengen naeste dag - smart!) Dog har vi betalt paa aegte inkamanér (uden penge) ved at samle et skab, som Ricardo har skullet samle de sidste 2 mdr. Det var meget morsomt, isaer fordi Lucy var saa stolt af det smarte, nye skab i et rigtigt kvalitetsmateriale. Det var et helt nyt materiale her i Cusco, som man kun kunne faa i Lima foer. Vi forstod ikke rigtig hendes begejstring, da skabet var lavet af spaanplade..
Maden her er okay, men nogle gange lidt saer. Men vi bliver maette og er ikke blevet rigtig syge endnu. Vi faar mest ris med en eller anden blandet koed/groentsags blanding ovenpaa. De koger en stor gryde ris hver dag og har da ogsaa et lager paa mindst 10 poser á 49 kg. liggende paa en palle i stuen. Generelt drikker man aabentbart kun te herovre, til morgenmad, frokost og aftensmad. Ikke noget med bare vand. Saa paa bordet staar en stor termokande, der altid er fyldt med (mere eller mindre) varmt vand.
Lejligheden er vist ganske god efter peruvianske standarder. Generelt er der hverken varme eller varmt vand i husene herovre. Det varme vand i badet bliver lavet af et elektrisk brusehoved (det betyder at alt lys i huset daempes lidt naar nogen gaar i bad) og varme er der bare ikke, selvom det nemt bliver 0 gr. om natten om vinteren. Vinduerne er enkelt glas og paa vores vaerelse kan det ikke aabnes. Det goer ikke saa meget, da et hul soerger for udluftningen. Men der bliver temmelig koldt om natten, saa vi er glade for baade vores dyne og taeppe.
Selv om dagen, hvor der er varmt udenfor i solen, er der koldt indenfor, da der ikke traenger meget sollys ind, saa vi gaar gerne ned i den naerliggende park og laver lektier.
Inkluderet i skolen er en salsatime fredag aften. Det var vi til i fredags, men da vi var de eneste elever paa skolen i sidste uge var vi ogsaa de eneste til dans. Det var sjovt, men lidt kaotisk, fordi laereren kun talte spansk og vi var ikke hele tiden helt med paa hvad hun snakkede om. Derudover kan vi en smule salsa fra vores dans derhjemme og her er det helt anderledes. Det svaereste var, at hun ville have os til at "holde omvendt". Dvs. straekke den modsatte arm end vi er vant til - det var naermest helt umuligt. Maaske var det bare fordi hun ikke kunne danse som mand, selvom det var det hun viste.

Soendag var vi paa marked i en lille by 30 km. fra Cusco, Pisac. Den er kendt for sine soendagsmarkeder. Vi skulle med bus derhen. Det tog ca. 45 min. Bussen ud var temmelig fuld og vi blev sat paa noget, der maaske var en gearkasse - maaske noget motor. Ihvertfald var den saa varm, at vi naermest fik svitset bagdelen. Desuden havde Anton gearstagen mellem benene og vi sad med ryggen helt oppe i forruden, nok ikke lige den mest sikre plads i bussen. Men hvad kan man forlange for 5 kr. pr. pers.
Midt paa turen blev bussen stoppet af politiet og alle maend skulle vise ID. Anton skulle dog ikke, han lignede nok ikke en tyv, for ifoelge Lucy og Ricardo, var det for at finde evt. lommetyve paa vej til marked. Efter lidt halleoj og lidt uorden i nogle af bussens papirer fik alle lov at fortsaette.
Hjemturen var mere rolig. Vi fik et saede, modsat en masse lokale mennesker i traditionelt toej, der havde vaeret paa markedet for at saelge mad, der paent stillede sig i koe uden for bussen, men foerst maatte komme ind naar alle siddepladserne var fyldt af folk i mere moderne toej. Vi haaber, det var fordi de ikke skulle med hele vejen til Cusco, men skulle af paa underlige steder midt ude paa vejen, hvor vi ikke helt forstod hvad de skulle, men de boede jo nok et sted mellem markerne, men det var nok ogsaa fordi, de var af lavere klasse eller noget i den stil.

Lares Trek

Efter 7 gode uger i Canada floej vi til Lima i Peru. Her skulle vi starte paa en uges arrangeret tur med trekking og et besoeg paa Macchu Picchu. Vi tog en taxa fra lufthavnen til hotellet, hvor vi kom lige ind i et moede om turen. Det hele fungerede fint og vi blev modtaget godt. Dagen efter floej vi alle sammen til Cusco, hvor vi skulle vaere en dag for lige at vaenne os til hoejden. Cusco ligger i 3400 m. hoejde, saa vi havde lidt problemer med at traekke vejret. Dagen gik med at se lidt af byen og prove at laere de 14 andre paa turen at kende. Anton fik det lidt skidt om aftenen pga. hoejden, men var klar igen naeste morgen.
Mandag skulle vi afsted paa en bustur gennem Sacred Valley, hvor vi var igennem en masse smaa byer med en masse farverige folk og dyr overalt. Det var sjovt at se, hvordan de lever ude paa landet og hvor stor forskel, der var paa folk fra byen og fra landet.
Om natten sov vi paa et hotel inden vi naeste morgen skulle op kl. 5 og afsted paa vandretur. (Generelt skulle vi op mellem 4.45 og 6..) Efter 4 timers bustur var vi klar til vandring. Vi havde pakket nogle ting i en taske, som blev baaret af heste og lamaer og vi skulle kun selv baere de ting vi skulle bruge i loebet af dagen.
Det startede godt, men efterhaanden som tiden gik og vi ikke fik noget frokost begyndte vi at blive lidt matte. Vi maatte derfor igang med kiks og chokolade. Foerst efter at vi havde passeret et pas paa 4200 m og klokken var blevet 15.30 fik vi endelig frokost. Morgenmad var kl. 5.30, saa vi var saa sultne at vi kunne spise hvad som helst. Desvaerre var Antons mave stadig ikke helt glad for hoejden, saa frokosten kom op igen og de naeste dage levde han mest af sukker/saltvand blanding. Da vi om aftenen omkring kl 18 kom frem til lejren var teltene stillet op og aftensmaden var naesten klar, saa vi spiste aftensmad og gik direkte i seng bagefter.
Den naeste dag skulle vi over 2 pas paa hhv. 4200 og 4300 m. Vejret var godt (sol og nok knap 20ºC) saa humoeret var hojt, og heldigvis fik vi tidligere frokost. Da vi skulle over det andet pas begyndte det at blive skyet, og da vi naaede toppen stod vi midt i skyerne. Paa vej ned til 4100 m hvor lejren laa, klarede det ligepludselig op og paa faa minutter steg sigtbarheden fra 10 meter til kilometre. Fordi lejren den aften laa temmelig hoejt blev det en meget kold nat. Allerede da vi gik i seng var der is paa teltet, saa vi sov med en del toej paa. Vi klarede natten uden at fryse alt for meget modsat nogle af de andre. Den sidste vandredag var bare 3 timer nedaf, saa det var lige til at klare, og efterhaanden som det blev lavere og varmere holdte vi lange pauser i solen. Efter frokost tog vi bus og tog til Aguas Caliente som ligger for foden af Macchu Pichu. Vores guide havde reklameret for nogle varme kilder i byen som skulle vaere vaerd at besoege, og da vi alle traengte til et ordentlig bad efter 3 dage i stoev, tog de fleste af os derop. Det viste sig dog bare at vaer 3 varme svoemmepoeler. Der var ikke krav om at skylle sig inden man hoppede i var vandet helt grumset, da de fleste andre nok ogsaa havde vaeret paa stoevet vandretur. Saa det ikke saa laekkert som vi havde haabet paa.
Fredag morgen kl. 4.45 blev vi vaekket da vi skulle tidligt op og se Macchu Pichu. Macchu Picchu ligger i 2400 m og er en stor inka ruinby, saa vi fik en guided tur gennem ruinerne. Derefter havde vi tid selv hvor en del af os valgte at bestige et 2800 m bjerg som ligger lige ved ruinen. Det var en temmelig stejl opstigning, men da vi var mindst 1000 m under hvad vi ellers havde vaeret gik det fint. Fra toppen var der en imponerende udsigt, og vi fik taget en del billeder deroppe.
Kl. 14 gik vores tog og derefter bus tilbage til Cusco og 4 timer efter var vi tilbage paa vores hotel. Da det var vores sidste aften tog hele gruppen ud og spise sammen, men selvom vi havde planer om det, var vi for traette til at tage i byen. Saa efter et par kortspil paa hotellet gik vi i seng.

Vi tog over hundrede billeder paa turen som kan ses her.

Algonquin Park

Mandag koerte vi til Algonquin Park, hvor vi havde faaet en plads i 3 dage. Desvaerre uden stroem, men camperen havde 2 bilbatterier som vi kunne traekke fra og koeleskabet kunne koere paa gas, saa det fik helt fint. Der var stroem nok til baade lys og vandpumpe og gas nok til madlavning, koeleskab og vandvarmeren.
Det er en kaempe park, som mest bestaar af traeer, soer og vandloeb. Der gaar en highway igennem paa 56 km. og den naar kun lige igennem den ene hjoerne. Alt camping (hvis man ikke ror i kano el gaar) og faktisk ogsaa det meste andet der foregaar omkring den vej. Det var en fin plads, men temmelig meget inde i en skov. Der var ingen form for mobildaekning og kun to radiokanaler (begge fra parken, hhv. info og vejr), saa vi foelte os lidt lukket ude fra omverdenen, men det var nu ogsaa helt okay.
Fordi parken er saa stor skulle vi hver dag koere hen til den sti vi ville gaa. De laa ogsaa udfra highway'en. Den foerste dag gik vi en tur kaldet 'Centennial ridge' paa 10 km. med en masse udsigtspunkter. Rigtig fint og faktisk ogsaa ret haardt. Den var rated som difficult, hvilket vi tror var pga. stigningerne og stiens beskaffenhed, som var ret daarlig. Den var fuld af roedder, sten og mudder. Den var sat til 6 timer, men det troede vi simpelthen ikke kunne passe for soelle 10 km., men vi brugte da de 4 selvom vi gik godt til, saa helt forkert var det ikke. Efter en kaffepause gik vi en anden tur kaldet 'Lookoout' paa 2 km., der skulle have god udsigt, men den var nu bedre paa den anden tur.
Onsdag havde vi ondt i foedderne, men kastede os ud i en tur kaldet 'Track and Tower' paa 7,7 km., som ogsaa var difficult. Vi gik efter dem, der var diffucult, saa vi kunne faa lidt udfordring og traening inden vandreturen i Peru. Lige i starten af turen saa vi en 'bjelg'. Et stort moerkt dyr, som vi ikke var helt enige om, om var en bjoern eller en elg. Jeg tror den var en elg, men Anton tror/haaber det var en bjoern. Der skulle vaere 2000 brune bjoerne i parken, saa det er da ikke helt umuligt.
Til alle turene var der et guide-haefte med kort over ruten og noget tekst til nogle forskellige poster. De handlede om forskellige ting paa de forskellige ruter. Denne her handlede om fortiden i Algonquin (bla. jernbaner og sluser). Efter den kunne vi kun lige klare en 2 km. moderate tur, 'Two rivers', inden vi skulle hjem til kaffe, is og afslapning.
Torsdag skulle vi forlade pladsen, men vi gik lige en tur inden vi koerte helt ud af parken. Den var 11 km., moderate og hed 'Mizzy lake'. Her skulle der vaere god mulighed for at se noget wildlife, men det saa vi nu ikke meget af ud over et par froer. Men det var vel ikke saa underligt med alle de mennesker, der gik paa stien. Der stod i haeftet, at man skulle komme meget tidligt om morgenen eller ud paa aftenen, men det var lidt sent at goere noget ved, naar man foerst stod ved starten af stien hvor haefterne var. 4 1/2 timer senere var vi klar til at forlade parken og koere sydpaa, hvor vi fandt en campingplads i naerheden af der, hvor vi skulle aflevere camperen fredag morgen.

Camping

Efter et par uger med storbyer lejede vi en camper og tog paa camping fra Torsdag d. 14/8. Vi havde bestilt den mindste de havde, men vi synes alligevel at den var kaempe stor. Det var en pick-up truck med en camper paa ladet. Inde i den var der seng, bord, koekken med koeleskab, fryser, gasovn og varmt vand og et badevaerelse med bruser og toilet. Temmelig avanceret i forhold til hvad vi havde forventet. Paa alle campingpladser er full hook-up derfor baade stroem, vand og kloak.
Det var til at starte med bare lidt ud i det blaa, da vi ikke helt havde fundet ud af hvad vi gerne ville. Den eneste plan var, at vi gerne ville ud i en af deres mange naturreservater. Derfor forsoegte vi at bestille en campingplads i et af dem, men det var svaert, da det er meget populaert at campere der. Vi fik dog en plads de sidste 3 dage af vores campingferie (man-tors) i Algonquin Park, den stoerste i Ontario.
Vi koerte derfor lidt nord paa og fandt en mere eller mindre tilfaeldig plads paa vejen. Den var ejet af to meget festlige maend, Zack og Herbert, der baade viste os en syngende elg (saa havde vi i hvert fald set en elg, sagde de) laante os deres bil, da vi skulle koebe ind, hjalp os med baal og snakkede temmelig meget. Dagen efter laante vi to cykler paa pladsen og cyklede en tur langs Georgian Bay (en soe). Det blev regn og torden inden vi naaede hjem, saa resten af dagen blev brugt paa kabaler, kaffe og hygge inde i camperen. Om aftenen klarede det op og vi forsoegte os med et baal. Det er aabenbart helt almindeligt med baal paa campingpladser herovre, hvilket var rigtig dejligt for det blev ret koldt om natten (ned til 0 gr. en nat).
Loerdag tog vi videre nordpaa op i naerheden af Algonquin park. Her fandt vi en fin plads, der reklamerede med kanoudlejning. Den foerste dag gik med vask og vores foerste baal paa egen haand. Paa den anden plads var det begge dage blevet overtaget af den noget utaalmodige Herbert, der den anden dag taendte det paa rigtig spejdermaner med en gasbraender (han brugte en hel flaske gas). Faktisk gik det meget bedre uden hans 'hjaelp'.
Dagen efter var vi klar paa en kanotur. Desvaerre var den gamle campingpladsejer, Owen, ifoelge ham selv for traet til at leje os en kano, hvilket var ret saert, da der ikke var andet arbejde for ham end at tage i mod pengene og laase en kano loes til os. Heldigvis viste Anton sig fra en, for mig, hidtil ukendt side og gik tilbage for at brokke sig og sagde til ham, at vi altsaa meget gerne ville leje en kano og fik ham overtalt, skoent! Det var sjovt med en kanotur op og ned af 'Big east river'. Det var sjovest ned, men vi huskede Owens raad og startede modstroems, saa hjemvejen var til at overskue.

Quebec City

Saa er turen kommet til Quebec City. Denne by er noget anderledes end hvad vi ellers har set herovre. Den minder mest om en gammel italiensk havneby med lang havnepromenade (dog uden strand), bymur og gammelt centrum med souvenirbutikker, cafèer og restauranter. Byen blev grundlagt i 1608, saa i aar har den 400 aars jubilaerum, saa der sker en del i byen. Ud over at her er mange turister (ogsaa danskere) er der en masse events. Baade smaa og store. F.eks. en 3 personer i baeverkostumer som i gaar rendte rundt paa havnepromenaden og underholdte boern. Der er flere gratiskoncerter med (for os) ukendte kunstnere og i gaar aftes var der et stort medieshow paa havnen hvor flere hundrede meter siloer blev brugt som storskaerm til at vise byens 400 aars historie. Det var maegtig flot lidt imponerende hvordan de kombinerede lyd, billeder, lys og roeg.

Vi havde paa forhaand haft lidt svaert ved at finde et sted at overnatte her i Quebec, da alle steder var optagede, men efter lidt soegen og lidt hjaelp hjemmefra fandt vi et sted lidt uden for centrum. Vi synes at det var lidt dyrt, men vi tog det alligevel selvom vi nok skulle flytte vaerelse halvvejs. Det viste sig at vaere et ganske fint sted og vi fik et vaerelse med 2 dobbeltsenge og eget bad selvom vi havde betalt for mindre. Men da vi saa skulle flytte vaerelse den naeste dag ville han pludselig have $35 ekstra, hvilket sikkert var den reelle pris for vaerelset. Det blev for dyrt for os og vi var heldige at faa en seng paa et centralt hostel. Det var dog i sovesal og den foerste nat i hver sin sovesal, men det var billigt og centralt. Ud over at vi blev vaekket et par gange naar folk i sovesalen gik i seng eller stod op paa hvert deres tidspunkt, var det et godt sted.

I dag er vores sidste dag i Quebec inden vi tager bussen til Montreal og natbussen videre til Toronto hvor vi skal hente vores camper. Vi glaeder os meget til campingferie!

Montreal

Torsdag til soendag var vi i Montreal. Det er en by med 3,4 mill indbyggere af blandet oprindelse. De fleste vil helst tale fransk, men de kan heldigvis ogsaa engelsk. Vi ankom tidligt torsdag morgen med natbussen fra Toronto, og efter at have laast vores bagage inde paa busstationen begav vi os ud i byen.

Byen er delt ind i forskellige kvarterer og jeg tror at vi var forbi alle de interessante. Det er den gamle havn som er gjort meget turistet med havnepromenade, souvenirbutikker og restauranter med turistmenuer. Det var hyggeligt nok, men blev hurtigt lidt kedeligt.
Dagen efter var vi i business kvarteret med store sammenhaengende storcentre. Meget af det kvarter har gange under jorden saa man kan gaa fra blok til blok uden at komme udenfor. Det var meget belejligt da det regnede lidt paa det tidspunkt. Ved kaffetid tog vi ud til Little Italy og fik turens (indtil videre) bedste kaffe paa et rigtig italiensk sted som ud over kaffe ogsaa solgte diverse italienske haarprodukter fra baren.
Loerdag var vi paa tur i Park Mont Royal, som er en park/skov taet paa byen. Det var dejligt at komme lidt vaek fra byen og ud i noget natur. Bagefter var vi nede i Quartier Latin, hvor vi fik den bedste brownie vi nogensinde har smagt - uhmm!
Kvarteret var meget livligt og det var sjovt bare at gaa rundt og nyde stemningen.

Mens vi var i Montreal boede vi paa et hostel bestyret af en mand, der hed Yves. Han havde sat sedler op allevegne om hvordan man skulle spare paa vand, lys, energi, toiletpapir, haandklaeder og hvad han ellers kunne finde paa man skulle spare paa - lidt saert sted, som var hyggeligt nok, men det var ogsaa befriende at komme vaek fra alle hans sparesedler.

Toronto Islands og CN-tower

Efter turen i Daves hytte var vi tilbage i Toronto et par dage. Vi havde forsoegt at booke en camper fra onsdag morgen, men da vi ikke havde faaet noget svar maatte vi blive i Toronto indtil vi vidste praecis hvad vi skulle. Tirsdag tog vi ud paa Toronto Islands, som er nogle oeer et kvarters sejlads uden for byen. Det er kun groenne omraader og en 'amusement park'. Det var rigtig hyggeligt og meget stille og roligt. Vi havde haabet at kunne leje rulleskoejter, men det kunne man ikke. Saa i stedet gik vi bare lidt rundt og noed vejret, badede og fandt en kaffebod - skoent!

Tirsdag aften var der stadig intet svar fra camperen, saa vi vidste stadig ikke helt hvad vi skulle, da vi havde planer om at tage en natbus til Montreal i Quebec, hvis ikke vi fik en camper. Da vi intet svar havde maatte vi blive en dag ekstra.
Den brugte vi paa at tage i CN-tower (et taarn som alle siger er fantastisk og det skulle vi bare se pga. udsigten, men det troede vi nu ikke rigtig paa, fordi vi synes vi allerede har set en del udsigter fra en del taarne rundt omkring..). Men da vi nu havde en dag ekstra tog vi derop. Det var meget fint med udsigt langt omkring og et glas gulv i 350 m. hoejde, det var faktisk ret vildt at stille sig ud paa det. Men om det var en oplevelse man ikke kunne leve uden, er vi nu ikke helt sikre paa. Dog moedte vi de foerste danskere paa vores tur, det var jo ogsaa en oplevelse i sig selv.

Cottage weekend

I weekenden har vi vaeret paa rigtig canadisk cottage-tur. Vi var blevet inviteret af Dave, ham fra Antons hold, som vi ogsaa var i Toronto med for et par uger siden. Det var en traehytte, der laa helt ned til en soe. Meget ligesom et dansk sommerhus, bortset fra at den laa 10 meter fra vandet. Det kunne nok lade sig goere fordi det var en soe (ingen tidevand). Det var et rigtig laekkert sted.
Vi var 17 ialt og vi boede i telt i haven. Om dagen noed vi solen, badede og proevede at wake-boarde. Det er at staa paa noget, der minder meget om et snowboard efter en speedbaad. Det var temmelig svaert, men Anton var et naturtalent. Jeg kom kun naesten op at staa, men slugte tilgengaeld temmelig meget soevand, skoent! Om aftenen grillede vi og holdt fest med masser af oel, baal, guiter og grillede skumfiduser, altsaa ret taet paa noget vi godt kunne genkende hjemmefra.
Menu'en var uanset maaltidet hotdogs, hamburgers (kun bolle, boef og ketchup), pizza eller aeg og bacon, saa det var godt at faa lidt groensager og frugt da vi var tilbage i Toronto. Men det var rigtig sjovt, og de var alle sammen soede og snakkesagelige.

BBQ hos Dr. Madrenas

I fredags var Lines sidste dag paa forskningsprojektet og i den anledning var vi inviteret til Barbeque hos lederen af lab'et Dr. Madrenas. Det var hjemme ved ham og vi skulle alle have en salat eller lignende med, og saa ville han soerge for koed og drikkevarer. Det var et saakaldt pot luck. Til 'festen' var inviteret alle fra lab'et samt nogle af Madrenas venner og familie. Det var temmelig internationalt, for Madrenas er fra Spanien og det var hans familie jo saa ogsaa. Fire fra Lab'et er canadiere og to er vietnamesere, og den nye research exchange pige er fra Tyskland. Derudover var en af Madrenas venner fra Finland, men hun kunne svensk. Alle de forskellige sprog blev talt, saa det var lidt rodet, men ganske underholdende. Alt i alt en god afslutning paa 4 uger i London.