Final exam

Ja, saa har jeg helt ferie, for i gaar havde jeg eksamen i mit fag. Jeg tror at det gik ganske godt, men vi snakkede lidt om resultaterne bagefter, og der var ikke mange opgaver hvor vi havde det samme svar. Men vi havde samme fremgangsmaade, saa det kan ikke vaere helt galt.

Eksamen var tre timers skriftlig opgaveregning, saa det var alletiders (Jeg havde vaeret lidt skraemt hvis det havde vaeret mundtlig paa engelsk.) Deres karaktersystem er dog noget anderledes. For det foerste faa de karakter i procent, saa man skal have 50% for at bestaa faget. For det andet er det ikke kun eksamen der taeller. Faktisk taeller den kun 55% af den endelige karakter. De resterende 45% bestaar af to tests paa hver 15% og 12 assignments, hvor de 10 bedste taeller de sidste 15%. Jeg fortalte dem om vores 100% eksamener, hvilket skraemte dem lidt, og de var ogsaa overrasket over vores mundtlige eksamener, for det bruger de heller ikke...

Afslutningen paa faget skulle selvfoelgelig fejres med et par oel, men der var kun faa fra klassen der var klar paa det. Saa vi var fire der drak et par kander oel efter og Line kom ogsaa da hun fik fri. Ganske hyggeligt. Line har sidste dag paa fredag, saa jeg har tre dage uden saa mange planer. Dog har jeg lidt praktiske ting med Uni jeg skal have ordnet og hvis jeg keder mig kan jeg jo altid gaa i gym :)

Grand Bend og 'National Park'

Da vi havde lejet bilen hele weekenden, tog vi til Grand Bend soendag. Det er en rigtig badeby, og vi tog mest derhen for at komme til stranden. Det kom vi ogsaa, men vejret var ikke saerlig godt, saa vi froes og besluttede os for at koere lidt videre.


Vi koerte hen til en park taet derpaa. Canada er fyldt med smaa og store 'national parker', hvor man kan campere, gaa ture, ro i kano osv. Her gik vi en tur, det var rigtig rart at gaa rundt helt for sig selv uden at moede andre mennesker. Saadan en park skal vi helt klart tilbage til. Vi skal bare lige finde ud af hvordan. Det er nemlig temmelig besvaerlig at komme rundt herovre, fordi landet er saa kaempe stort (Toronto som ligger 2 timers koersel her fra London er i deres oejne meget taet paa - de griner naar vi fortaeller, at man kan koere fra den ene ende af DK til den anden paa 4-5 timer) og der gaar ikke ret mange busser og slet ikke ud til smaa steder. Maaske vi maa leje en bil igen senere.

Niagara-on-the-lake

Paa vejen hjem fra Niagara Falls koerte vi forbi en lille by, Niagara-on-the-lake. Vi havde faaet den anbefalet af flere, da vi sagde at vi skulle til Niagara.
Det var en lille by stort set med en gade. Den var fyldt med restauranter og smaa butikker (en af dem hed 'Silkeborg'..). Byen var temmelig forfaerdelig. Det var som om de havde forsoegt at bygge en hyggelig (gammel) by til alle de rige canadiske og amerikanske turister (Niagara Falls ligge lige paa graensen ml. USA og Canada). Jeg tror ogsaa de synes den er skoen, siden alle anbefalede den til os, men vi var ikke imponerende. Den virkede meget falsk med fine facader, men egentlig var det slet ikke nogen gammel, hyggelig by. Men det var sjovt at se, hvad de forbinder med et hyggeligt sted, hvilket maa siges at vaere helt anderledes end hvad vi (europaeere, der er vant til aegte gamle og hyggelige byer) synes.

Radiobil

Som Anton skrev, lejede vi en bil til vores udflugter i weekenden. Da man skal vaere 25, for at leje bil herovre (man kan godt faa lov, hvis man er mellem 21-24, men det koster ca. 100 kr. ekstra pr. dag) var det kun mig, der kunne koere. Bilen var selvfoelgelig med automatgear og det har jeg ikke proevet foer. Jeg var sikker paa at det var helt umuligt, og at jeg ville gaa i staa de foerste mange gange, selvom Anton proevede at forklare mig, at det kunne man faktisk ikke. Og nej, han havde ret, det var stort set umuligt at gaa i staa (ved faktisk ikke, om det kan lade sig goere). Det var virkelig nemt, temmelig meget ligesom en radiobil (Anton mindende mig lige om, at der ikke var gummi rundt om bilen og jeg nok ikke skulle koere ind i de andre..) og naesten lidt kedeligt i laengden. Men det var svaert ikke at saette haanden ned til gearstangen og jeg havde da ogsaa lidt tics det foerste lange stykke tid.
Men alt gik godt, og jeg vaennede mig ogsaa til, at man maa svinge til hoejre selvom det er roedt. Ellers var det vist temmelig meget som i DK, dog er hastighedsgraensen paa deres highways 100 km/t og de koerer stort set lige hurtigt i alle 3-4 baner (ca. 120 km/t), saa der blev ikke koert saerlig staerkt. Paa den maade var det fint nok, at Anton ikke maatte koere, for det havde han aldrig holdt til.

Niagara Falls

I denne weekenden lejede vi en bil og loerdag tog en tur til Niagara og omraadet omkring. Vores primaere maal var selvfoelgelig at se Niagara Falls.

Jeg ved ikke helt hvad vi havde forventet paa forhaand, men vores foerst indtryk, da vi saa det langt fra, var at det ikke var saa stort som vi troede. Men efterhaanden som vi kom naermere virkede det mere og mere imponerende.

Vi havde faaet anbefalet at tage en tur ind bag ved faldene, men da vi kom derhen var der lang koe og det kostede $25 for os begge. Vi besluttede nu at goere det alligevel, saa vi koebte billetter. Vi fik billetter som var tidsmaerket til indgang en time efter, saa vi behoevede ikke at staa i koe, men da vi kom ind en time efter viste det sig dog at der var lang koe indenfor.

Da vi skulle meget taet pa faldene fik vi udleveret regnslag, men inden skulle vi have taget et billede. Vi proevede at undgaa det, men det maatte man ikke. Billedet var med groen baggrund, saa vi kunne godt regne ud at de ville klippe os ind i et computer billede. Meget turist agtigt. Vi fik dog en webadresse saa vi selv kunne efterbestille billeder og som man kan se, ser vi ikke saerligt oplagt ud.

Da vi endelig kom med elevatoren ned bag faldene, var det to udkigspunkter bag faldene og et ved siden af. Ved to bag faldende kunne man bare se en masse faldende vand gennem en aabning paa 2x2 m. Man kunne ikke se igennem, saa det virkede lidt som taage og voldsomt regnvejr samtidig. Ikke saa imponerende som vi havde haabet. Uden paa platformen ved siden af kunne man derimod virkelig fornemme vandfaldet. Vandet plaskede ind paa platformen og til tider kunne man ikke se noget fordi man fik saa meget vand i hovedet. Godt vi havde regnslag. Man kunne virkelig fornemme hvor meget vand der kom ned. Ret imponerende.

Fitness center

Der er et fitness center paa campus, som alle studerende har adgang til. Det fandt jeg foerst ud af i mandags, men nu har jeg vaeret der et par gange med Dave og Jason fra min klasse. Da Line ikke er registreret som studerende paa universitetet, har hun ikke gratis adgang, men i dag fandt vi ud af, at hun kunne koebe et ugepas. Saa vi fik spillet badminton, og regner med at skulle i gym (som de kalder det) flere gange i naeste uge.

Den sure dame

Idag har jeg faaet en temmelig sur mail fra hende, der har den lejlighed jeg bor i. Hun er selv paa udveksling i Europa (maaske DK, det ved jeg ikke helt) og saa skal hun aabenbart stille sin egen lejlighed til raadighed til mig. Saadan virker det ikke i DK, der har jeg betalt i stedet og saa finder IMCC (den organisation, der arrangerer opholdet) en lejlighed. Dvs. jeg ikke betaler for at bo, der hvor jeg bor nu.
Men nu har hun saa paa en eller anden uvis maade fundet ud af, at Anton har overnattet i lejligheden, hvilket hun finder meget fornaemende, uacceptalbelt og unfair for hendes privatliv og oekonomi (hvordan det kan lade sig goere, naar hun ikke er der, forstaar jeg dog ikke helt).
Det er lidt underligt hvordan hun ved det (ikke at det er en hemmelighed), men det foeles lidt 'big brother's watching you'-agtigt. Det tror jeg faktisk heller ikke er helt ved siden af. 'Big brother' er nok Mary, bygninges manager, der en dag stoppede Anton og spurgte om han lige kunne goere rede for hvad han lavede her, for hun kendte alle i bygningen og han var ikke en af dem.
Naa, men i hvert fald mener hun, at jeg nu skal betale for de ekstra udgifter, det har paalagt hende. Da jeg saa skrev til hende, at han kun har sovet der to gange, og at jeg har vaeret lige saa meget ude hos ham, mente hun, at i saa fald var det nok ikke noedvendigt, men hun kendte jo heller ikke 'the true extend of the problem'. Hvorfor hun vil vaere saa sur (og mistroisk) ved jeg ikke, men hun skal nok ikke regne med at se nogle penge fra mig.
Hendes roommate (som ogsaa udlejer sit vaerelse) proevede at vaere lidt mere forsonende ved at skrive, at jeg maatte forstaa, at de bare proevede at skabe en godt miljoe at bo i lejligheden. Soedt nok, men selvom jeg proevede, forstod jeg det ikke.
Sikke en omgang brok, beklager.

Amanda flytter

Amanda, som jeg bor sammen med, er ogsaa kun i London over sommeren. Hun er canadier, men har boet det sidste aar i Taiwan og Indonesien, hvor hun har undervist i engelsk. Nu er hun hjemme, fordi hendes bror skulle giftes og har faaet en soen, men hun arbejder bare for at faa raad til at tage afsted igen. Meningen var vist at hun kun skulle vaere afsted et aar og saa starte paa uni igen (hun har en bachelor i 'art'). Men hun naaede at finde en kaereste i Indonesien, saa nu var planen aendret til at tage afsted igen sidst i oktober efter den canadiske thanksgiving, men egentlig vil hun bare gerne afsted med det samme.
Saa pludselig i onsdags kom hun og sagde at hun var blevet tilbudt et job, og hvis hun kunne skaffe/laane penge ville hun tage afsted om fredag eller loerdag. Saa hun gik i gang med at forhoere sig, men foraeldrene havde ikke raad. En rig tante kom hende til undsaetning og laante hende de ca. 6000 kr. billetten koster, og saa loerdag morgen efter havde hun pakket alt og rejste. Friskt nok, maa man sige. Hun naaede ikke engang at se sin familie, som bor 6 timers koersel herfra. Saa nu er jeg alene i lejligheden. Det er lidt aergerligt, for det var sjovt og praktisk at have en, at snakke med og som kunne (og gad) svare paa en masse spoergsmaal om Canada.

Toronto

Efter lidt snakken frem og tilbage og en hurtig pakning tog vi med Dave til Toronto. Daves foraeldre bor i en lille villa (i 3 etager) i det omraade af Toronto der kaldes "The Beaches". Det er 30 minutter med sporvogn fra centrum og 500 meter fra vandet, og det minder lidt om Risskov. Huset havde vaerelser nok, saa vi fik vores eget vaerelse. Om aftenen kom Daves kaereste og nogen af deres venner forbi til pizza og oel. Senere om aftenen tog vi i byen og moedte flere venner. De var allesammen flinke og snakkesaglige.

Dave havde planer loerdag, saa Line og jeg tog selv ind til Toronto centrum paa sightseeing. Vi havde faaet en masse raad inden omkring ting der var vaerd at se, saa vi naaede vidt omkring.
The Eaton Centre - et kaempe storcenter lige i centrum
Dundas square - en plads som de selv sammenligner med Times Square i New York
Chinatown - kinesiske butikker, vejskilte paa kinesisk, kinesisk musik osv.
Kensington Market - et omraade med mange smaa butikker som har ting helt ud paa gaden
Little Italy - bare et sted med mange italienske restauranter

Om aftenen loerdag var vi lidt smadret efter drikkeriet fredag (og torsdag) og en lang dag med sightseeing, saa vi tog i biografen og saa Hancock. Det var ikke verdens bedste plot, men ganske underholdende. Efter filmen tog vi ud til et omraade det hedder "The Distillery District" og fik en enkelt oel. Det var et gammel bryggerikvarter og lignede et kedeligt industrikvarter. Men ind mellem to fabriksbygninger var der en lille gade med baggaarde med fest i. Der havde hvert bryggeri et udendoers sted hvor de solgte oel. Der var et meget spaendende sted.

Soendag tog vi, efter at have sovet laenge og cyklet en tur med Dave langs vandet (som egentlig er en stor soe), bussen tilbage til London, da Dave skulle op i hytten soendag til mandag.

Bytur med Dave inden test

Jeg har en test i dag i mit fag, saa vi var nogle stykker der sad og regnede opgaver i gaar. Vi synes at det var liidt haardt :) saa om aftenen tog mig og Dave (fra min klasse) og en af hans kammerater ned i byen for at faa en oel eller to. Det endte i kandevis af oel og jeg kom foerst hjem efter kl 3, saa jeg har lidt hovedpine i dag. Jeg glaeder mig ikke til testen, som er en slags halvvejs test og gaelder 15% af den samlede karakter.

Dave kommer fra Toronto og skal hjem i weekenden og han har tilbudt os (mig og Line) at koere med, og vi kan bo hos ham. Soendag til mandag skal han op i sin "cottage", hvor vi ogsaa er velkomne. Han har baad der, saa man kan staa paa vandski. Han snakker som det hele er hans eget, men jeg tror nu at det er hans foraeldres hus og baad. Desvaerre er Line noedt til at komme tilbage til sit research mandag, saa vi kan ikke tage med i hytten. Men vi overvejer stadig turen til Toronto.

Weekend

Saa har vi haft vores foerste weekend her i London. Jeg moeder 9-17 hver dag, saa faktisk var det foerst i weekenden at vi saa andet af byen end det mall, hvor vi koeber ind. Af en eller anden grund vil de gerne samle alle butikker udenfor byen i store centre, saa centrum bliver totalt kedelig - saert.
Men nu var der tid, saa loerdag tog vi paa udflugt paa vores alletiders cykler og cyklede rundt og kiggede i midtbyen, men som sagt var det lidt kedeligt. Der var en spansk festival med nogle der sang og dansede, men ellers var det ikke specielt interessant.
Om aftenen var vi i byen med Natascha (der er hende der staar for mit ophold herovre), Bertrand (en udvekslingsstuderende fra Frankrig) og nogle fra Nataschas klasse (de havde lige faerdiggjoert 1. aar paa med. school). Det var sjovt og vi fik laert at spille shuffleboard, som var lidt curling-agtigt bare paa en traeplade med fint sand paa, hvor man skulle faa sine brikker (der mindede om hinkesten) til at lande mellem nogle streger i den anden ende af pladen - ret svaert faktisk.
Soendag var vi lidt traette, men vi havde set, at Londons baseballhold skulle spille kamp og det blev vi jo naermest noedt til at se. Saa vi cyklede afstsed i god tid, da vi ikke havde nogle anelse om, om der blev udsolgt. Manden ved indgangen var meget forundret over, at det var vores foerste baseballkamp nogensinde. Det vigtigste, sagde han, var at proeve en hotdog. (Men naar man spoeger dem herovre om de kan lide baseball er standardsvaret vist nok ogsaa 'who doesn't like beers and hotdogs')

Men nej, vi havde ikke behoevet at vaere i god tid. Der var paa ingen maade fyldt op, men London spiller vist heller ikke ligefrem i den bedste raekke. Men det var fin underholdning isaer fordi vi brugte det meste af kampen paa at greje reglerne. Det gik nogenlunde synes vi selv. Lige indtil kampen paa maerkvardigvis sluttede efter 8 1/2 innings - hvorfor de ikke skulle spille 10 hver, som der var plads til paa pointtavlen har vi stadig ikke regnet ud.
Der var underholdning mellem hver inning, isaer smaa konkurrencer som boernene kunne deltage i, og saa var deres store telekommunikationsselskab, Rogers, ogsaa ude at reklamere. Lidt generende i laengden, men vi fik en lille frisbee med hjem, som vi snart skal have afproevet. Det hjalp lidt.
Vi blev enige om, at baseball er en rigtig god sport for amerikanere*: minimum halvdelen af spillerne var lidt til den runde side og der er kun et mininum af bevaegelse - og saa kan man alligevel kalde sig sportsmand - smart, smart!

*Egentlig var de jo nok canadiere, men selvom jeg aldrig har vaeret i USA er jeg sikker paa, at forskellen ikke kan vaere stor. Hver gang jeg ikke lige taenker mig om, kalder jeg dem amerikanere (de passer nemlig fint paa alle min fordomme om amerikanere..).

SLP-2

Det her projekt jeg er med i handler om et lille protein, SLP-2, som ingen ved hvad laver. At finde ud af hvad det goer, er saadan set det, projektet gaar ud paa. Indtil videre har de forsoegt at avle knockout-mus, altsaa mus helt uden genet for det her protein. Det duer bare ikke, fordi musene doer som fostre. Derfor har det fundet paa at saette et stykke DNA ind omkring genet, som goer at det kan klippes ud, hvis musene samtidig udtrykker et andet gen. Det, som der sker lige nu, og som mest er min opgave, er at genotype de her mus og finde ud af om det har de der stykker rundt om genet og det ekstra gen for, at det kan klippes ud. Det goer jeg ved at tage et stykke musehale, oploese det og isolere DNA'et og derefter analysere det DNA jeg har isoleret. Det er temmelig ligetil faktisk. Det er sjovt at vaere med og hoere om alle deres ideer og tanker om hvordan man finder ud af, hvad det her protein kan.

Cykler

Saa har vi koebt cykler! Vi fandt en brugt drengecykel paa nettet til 15$, hvilket er knap 75 kroner. Det var en fyr der hedder Tom der havde sat dem til salgt, saa jeg skrev en mail til ham.Det var nede i den anden ende af byen, saa jeg tog en bus derned og da jeg fandt hans hus, viste det sig at han havde mange cykler. Saa jeg endte med at koebe to cykler for 40$ (200 kr.) Hurra!! Han sagde at vi fik rabat, fordi at hans kone var dansk, hvilket dog var lidt af en overdrivelse (hun kunne i hvert fald ikke et ord dansk), men hun havde da vist lidt dansk familie..
Desvaerre fulgte der ikke laase med (maaske fordi cyklernes oprindelse er lidt uklar..), saa vi har koebt for 30$ laase - aev, aev.

London, Canada

Saa er vi kommet til London (Canada), hvor vi skal vaere det naeste 4 uger. Anton skal tage et fag paa 'summer school' paa University of Western Ontario og jeg skal vaere med i et forskningsprojekt i immunologi samme sted. Vi bor hver sit sted, begge dele er ganske fine. Jeg bor sammen med Amanda, der er soed og meget snakkesagelig. Antons roommates er ogsaa flinke (bager pandekager til os f.eks.).

Af en eller anden grund (nok fordi de har saa meget plads herovre) er byen utroligt flad og der er derfor langt til alting. (De 3 cm paa kortet der er mellem hvor vi bor tager 30 min. at gaa) De foerste par dage har vi derfor vandret rundt, men vil proeve at skaffe nogle cykler, for det her er temmelig besvaerligt.

Rejseblog 5/7-2/11 2008

Vupti, saa fik vi (=Anton) lavet en blog. Sikke nemt det gik (for mig..)!

Her kan man se billeder og laese lidt om hvad vi laver de naeste 4 mdr i hhv. Canada, Peru, Chile og Argentina (det er i hvert fald planen indtil videre). Haaber det bliver spaendende!