Lares Trek

Efter 7 gode uger i Canada floej vi til Lima i Peru. Her skulle vi starte paa en uges arrangeret tur med trekking og et besoeg paa Macchu Picchu. Vi tog en taxa fra lufthavnen til hotellet, hvor vi kom lige ind i et moede om turen. Det hele fungerede fint og vi blev modtaget godt. Dagen efter floej vi alle sammen til Cusco, hvor vi skulle vaere en dag for lige at vaenne os til hoejden. Cusco ligger i 3400 m. hoejde, saa vi havde lidt problemer med at traekke vejret. Dagen gik med at se lidt af byen og prove at laere de 14 andre paa turen at kende. Anton fik det lidt skidt om aftenen pga. hoejden, men var klar igen naeste morgen.
Mandag skulle vi afsted paa en bustur gennem Sacred Valley, hvor vi var igennem en masse smaa byer med en masse farverige folk og dyr overalt. Det var sjovt at se, hvordan de lever ude paa landet og hvor stor forskel, der var paa folk fra byen og fra landet.
Om natten sov vi paa et hotel inden vi naeste morgen skulle op kl. 5 og afsted paa vandretur. (Generelt skulle vi op mellem 4.45 og 6..) Efter 4 timers bustur var vi klar til vandring. Vi havde pakket nogle ting i en taske, som blev baaret af heste og lamaer og vi skulle kun selv baere de ting vi skulle bruge i loebet af dagen.
Det startede godt, men efterhaanden som tiden gik og vi ikke fik noget frokost begyndte vi at blive lidt matte. Vi maatte derfor igang med kiks og chokolade. Foerst efter at vi havde passeret et pas paa 4200 m og klokken var blevet 15.30 fik vi endelig frokost. Morgenmad var kl. 5.30, saa vi var saa sultne at vi kunne spise hvad som helst. Desvaerre var Antons mave stadig ikke helt glad for hoejden, saa frokosten kom op igen og de naeste dage levde han mest af sukker/saltvand blanding. Da vi om aftenen omkring kl 18 kom frem til lejren var teltene stillet op og aftensmaden var naesten klar, saa vi spiste aftensmad og gik direkte i seng bagefter.
Den naeste dag skulle vi over 2 pas paa hhv. 4200 og 4300 m. Vejret var godt (sol og nok knap 20ºC) saa humoeret var hojt, og heldigvis fik vi tidligere frokost. Da vi skulle over det andet pas begyndte det at blive skyet, og da vi naaede toppen stod vi midt i skyerne. Paa vej ned til 4100 m hvor lejren laa, klarede det ligepludselig op og paa faa minutter steg sigtbarheden fra 10 meter til kilometre. Fordi lejren den aften laa temmelig hoejt blev det en meget kold nat. Allerede da vi gik i seng var der is paa teltet, saa vi sov med en del toej paa. Vi klarede natten uden at fryse alt for meget modsat nogle af de andre. Den sidste vandredag var bare 3 timer nedaf, saa det var lige til at klare, og efterhaanden som det blev lavere og varmere holdte vi lange pauser i solen. Efter frokost tog vi bus og tog til Aguas Caliente som ligger for foden af Macchu Pichu. Vores guide havde reklameret for nogle varme kilder i byen som skulle vaere vaerd at besoege, og da vi alle traengte til et ordentlig bad efter 3 dage i stoev, tog de fleste af os derop. Det viste sig dog bare at vaer 3 varme svoemmepoeler. Der var ikke krav om at skylle sig inden man hoppede i var vandet helt grumset, da de fleste andre nok ogsaa havde vaeret paa stoevet vandretur. Saa det ikke saa laekkert som vi havde haabet paa.
Fredag morgen kl. 4.45 blev vi vaekket da vi skulle tidligt op og se Macchu Pichu. Macchu Picchu ligger i 2400 m og er en stor inka ruinby, saa vi fik en guided tur gennem ruinerne. Derefter havde vi tid selv hvor en del af os valgte at bestige et 2800 m bjerg som ligger lige ved ruinen. Det var en temmelig stejl opstigning, men da vi var mindst 1000 m under hvad vi ellers havde vaeret gik det fint. Fra toppen var der en imponerende udsigt, og vi fik taget en del billeder deroppe.
Kl. 14 gik vores tog og derefter bus tilbage til Cusco og 4 timer efter var vi tilbage paa vores hotel. Da det var vores sidste aften tog hele gruppen ud og spise sammen, men selvom vi havde planer om det, var vi for traette til at tage i byen. Saa efter et par kortspil paa hotellet gik vi i seng.

Vi tog over hundrede billeder paa turen som kan ses her.

Algonquin Park

Mandag koerte vi til Algonquin Park, hvor vi havde faaet en plads i 3 dage. Desvaerre uden stroem, men camperen havde 2 bilbatterier som vi kunne traekke fra og koeleskabet kunne koere paa gas, saa det fik helt fint. Der var stroem nok til baade lys og vandpumpe og gas nok til madlavning, koeleskab og vandvarmeren.
Det er en kaempe park, som mest bestaar af traeer, soer og vandloeb. Der gaar en highway igennem paa 56 km. og den naar kun lige igennem den ene hjoerne. Alt camping (hvis man ikke ror i kano el gaar) og faktisk ogsaa det meste andet der foregaar omkring den vej. Det var en fin plads, men temmelig meget inde i en skov. Der var ingen form for mobildaekning og kun to radiokanaler (begge fra parken, hhv. info og vejr), saa vi foelte os lidt lukket ude fra omverdenen, men det var nu ogsaa helt okay.
Fordi parken er saa stor skulle vi hver dag koere hen til den sti vi ville gaa. De laa ogsaa udfra highway'en. Den foerste dag gik vi en tur kaldet 'Centennial ridge' paa 10 km. med en masse udsigtspunkter. Rigtig fint og faktisk ogsaa ret haardt. Den var rated som difficult, hvilket vi tror var pga. stigningerne og stiens beskaffenhed, som var ret daarlig. Den var fuld af roedder, sten og mudder. Den var sat til 6 timer, men det troede vi simpelthen ikke kunne passe for soelle 10 km., men vi brugte da de 4 selvom vi gik godt til, saa helt forkert var det ikke. Efter en kaffepause gik vi en anden tur kaldet 'Lookoout' paa 2 km., der skulle have god udsigt, men den var nu bedre paa den anden tur.
Onsdag havde vi ondt i foedderne, men kastede os ud i en tur kaldet 'Track and Tower' paa 7,7 km., som ogsaa var difficult. Vi gik efter dem, der var diffucult, saa vi kunne faa lidt udfordring og traening inden vandreturen i Peru. Lige i starten af turen saa vi en 'bjelg'. Et stort moerkt dyr, som vi ikke var helt enige om, om var en bjoern eller en elg. Jeg tror den var en elg, men Anton tror/haaber det var en bjoern. Der skulle vaere 2000 brune bjoerne i parken, saa det er da ikke helt umuligt.
Til alle turene var der et guide-haefte med kort over ruten og noget tekst til nogle forskellige poster. De handlede om forskellige ting paa de forskellige ruter. Denne her handlede om fortiden i Algonquin (bla. jernbaner og sluser). Efter den kunne vi kun lige klare en 2 km. moderate tur, 'Two rivers', inden vi skulle hjem til kaffe, is og afslapning.
Torsdag skulle vi forlade pladsen, men vi gik lige en tur inden vi koerte helt ud af parken. Den var 11 km., moderate og hed 'Mizzy lake'. Her skulle der vaere god mulighed for at se noget wildlife, men det saa vi nu ikke meget af ud over et par froer. Men det var vel ikke saa underligt med alle de mennesker, der gik paa stien. Der stod i haeftet, at man skulle komme meget tidligt om morgenen eller ud paa aftenen, men det var lidt sent at goere noget ved, naar man foerst stod ved starten af stien hvor haefterne var. 4 1/2 timer senere var vi klar til at forlade parken og koere sydpaa, hvor vi fandt en campingplads i naerheden af der, hvor vi skulle aflevere camperen fredag morgen.

Camping

Efter et par uger med storbyer lejede vi en camper og tog paa camping fra Torsdag d. 14/8. Vi havde bestilt den mindste de havde, men vi synes alligevel at den var kaempe stor. Det var en pick-up truck med en camper paa ladet. Inde i den var der seng, bord, koekken med koeleskab, fryser, gasovn og varmt vand og et badevaerelse med bruser og toilet. Temmelig avanceret i forhold til hvad vi havde forventet. Paa alle campingpladser er full hook-up derfor baade stroem, vand og kloak.
Det var til at starte med bare lidt ud i det blaa, da vi ikke helt havde fundet ud af hvad vi gerne ville. Den eneste plan var, at vi gerne ville ud i en af deres mange naturreservater. Derfor forsoegte vi at bestille en campingplads i et af dem, men det var svaert, da det er meget populaert at campere der. Vi fik dog en plads de sidste 3 dage af vores campingferie (man-tors) i Algonquin Park, den stoerste i Ontario.
Vi koerte derfor lidt nord paa og fandt en mere eller mindre tilfaeldig plads paa vejen. Den var ejet af to meget festlige maend, Zack og Herbert, der baade viste os en syngende elg (saa havde vi i hvert fald set en elg, sagde de) laante os deres bil, da vi skulle koebe ind, hjalp os med baal og snakkede temmelig meget. Dagen efter laante vi to cykler paa pladsen og cyklede en tur langs Georgian Bay (en soe). Det blev regn og torden inden vi naaede hjem, saa resten af dagen blev brugt paa kabaler, kaffe og hygge inde i camperen. Om aftenen klarede det op og vi forsoegte os med et baal. Det er aabenbart helt almindeligt med baal paa campingpladser herovre, hvilket var rigtig dejligt for det blev ret koldt om natten (ned til 0 gr. en nat).
Loerdag tog vi videre nordpaa op i naerheden af Algonquin park. Her fandt vi en fin plads, der reklamerede med kanoudlejning. Den foerste dag gik med vask og vores foerste baal paa egen haand. Paa den anden plads var det begge dage blevet overtaget af den noget utaalmodige Herbert, der den anden dag taendte det paa rigtig spejdermaner med en gasbraender (han brugte en hel flaske gas). Faktisk gik det meget bedre uden hans 'hjaelp'.
Dagen efter var vi klar paa en kanotur. Desvaerre var den gamle campingpladsejer, Owen, ifoelge ham selv for traet til at leje os en kano, hvilket var ret saert, da der ikke var andet arbejde for ham end at tage i mod pengene og laase en kano loes til os. Heldigvis viste Anton sig fra en, for mig, hidtil ukendt side og gik tilbage for at brokke sig og sagde til ham, at vi altsaa meget gerne ville leje en kano og fik ham overtalt, skoent! Det var sjovt med en kanotur op og ned af 'Big east river'. Det var sjovest ned, men vi huskede Owens raad og startede modstroems, saa hjemvejen var til at overskue.

Quebec City

Saa er turen kommet til Quebec City. Denne by er noget anderledes end hvad vi ellers har set herovre. Den minder mest om en gammel italiensk havneby med lang havnepromenade (dog uden strand), bymur og gammelt centrum med souvenirbutikker, cafèer og restauranter. Byen blev grundlagt i 1608, saa i aar har den 400 aars jubilaerum, saa der sker en del i byen. Ud over at her er mange turister (ogsaa danskere) er der en masse events. Baade smaa og store. F.eks. en 3 personer i baeverkostumer som i gaar rendte rundt paa havnepromenaden og underholdte boern. Der er flere gratiskoncerter med (for os) ukendte kunstnere og i gaar aftes var der et stort medieshow paa havnen hvor flere hundrede meter siloer blev brugt som storskaerm til at vise byens 400 aars historie. Det var maegtig flot lidt imponerende hvordan de kombinerede lyd, billeder, lys og roeg.

Vi havde paa forhaand haft lidt svaert ved at finde et sted at overnatte her i Quebec, da alle steder var optagede, men efter lidt soegen og lidt hjaelp hjemmefra fandt vi et sted lidt uden for centrum. Vi synes at det var lidt dyrt, men vi tog det alligevel selvom vi nok skulle flytte vaerelse halvvejs. Det viste sig at vaere et ganske fint sted og vi fik et vaerelse med 2 dobbeltsenge og eget bad selvom vi havde betalt for mindre. Men da vi saa skulle flytte vaerelse den naeste dag ville han pludselig have $35 ekstra, hvilket sikkert var den reelle pris for vaerelset. Det blev for dyrt for os og vi var heldige at faa en seng paa et centralt hostel. Det var dog i sovesal og den foerste nat i hver sin sovesal, men det var billigt og centralt. Ud over at vi blev vaekket et par gange naar folk i sovesalen gik i seng eller stod op paa hvert deres tidspunkt, var det et godt sted.

I dag er vores sidste dag i Quebec inden vi tager bussen til Montreal og natbussen videre til Toronto hvor vi skal hente vores camper. Vi glaeder os meget til campingferie!

Montreal

Torsdag til soendag var vi i Montreal. Det er en by med 3,4 mill indbyggere af blandet oprindelse. De fleste vil helst tale fransk, men de kan heldigvis ogsaa engelsk. Vi ankom tidligt torsdag morgen med natbussen fra Toronto, og efter at have laast vores bagage inde paa busstationen begav vi os ud i byen.

Byen er delt ind i forskellige kvarterer og jeg tror at vi var forbi alle de interessante. Det er den gamle havn som er gjort meget turistet med havnepromenade, souvenirbutikker og restauranter med turistmenuer. Det var hyggeligt nok, men blev hurtigt lidt kedeligt.
Dagen efter var vi i business kvarteret med store sammenhaengende storcentre. Meget af det kvarter har gange under jorden saa man kan gaa fra blok til blok uden at komme udenfor. Det var meget belejligt da det regnede lidt paa det tidspunkt. Ved kaffetid tog vi ud til Little Italy og fik turens (indtil videre) bedste kaffe paa et rigtig italiensk sted som ud over kaffe ogsaa solgte diverse italienske haarprodukter fra baren.
Loerdag var vi paa tur i Park Mont Royal, som er en park/skov taet paa byen. Det var dejligt at komme lidt vaek fra byen og ud i noget natur. Bagefter var vi nede i Quartier Latin, hvor vi fik den bedste brownie vi nogensinde har smagt - uhmm!
Kvarteret var meget livligt og det var sjovt bare at gaa rundt og nyde stemningen.

Mens vi var i Montreal boede vi paa et hostel bestyret af en mand, der hed Yves. Han havde sat sedler op allevegne om hvordan man skulle spare paa vand, lys, energi, toiletpapir, haandklaeder og hvad han ellers kunne finde paa man skulle spare paa - lidt saert sted, som var hyggeligt nok, men det var ogsaa befriende at komme vaek fra alle hans sparesedler.

Toronto Islands og CN-tower

Efter turen i Daves hytte var vi tilbage i Toronto et par dage. Vi havde forsoegt at booke en camper fra onsdag morgen, men da vi ikke havde faaet noget svar maatte vi blive i Toronto indtil vi vidste praecis hvad vi skulle. Tirsdag tog vi ud paa Toronto Islands, som er nogle oeer et kvarters sejlads uden for byen. Det er kun groenne omraader og en 'amusement park'. Det var rigtig hyggeligt og meget stille og roligt. Vi havde haabet at kunne leje rulleskoejter, men det kunne man ikke. Saa i stedet gik vi bare lidt rundt og noed vejret, badede og fandt en kaffebod - skoent!

Tirsdag aften var der stadig intet svar fra camperen, saa vi vidste stadig ikke helt hvad vi skulle, da vi havde planer om at tage en natbus til Montreal i Quebec, hvis ikke vi fik en camper. Da vi intet svar havde maatte vi blive en dag ekstra.
Den brugte vi paa at tage i CN-tower (et taarn som alle siger er fantastisk og det skulle vi bare se pga. udsigten, men det troede vi nu ikke rigtig paa, fordi vi synes vi allerede har set en del udsigter fra en del taarne rundt omkring..). Men da vi nu havde en dag ekstra tog vi derop. Det var meget fint med udsigt langt omkring og et glas gulv i 350 m. hoejde, det var faktisk ret vildt at stille sig ud paa det. Men om det var en oplevelse man ikke kunne leve uden, er vi nu ikke helt sikre paa. Dog moedte vi de foerste danskere paa vores tur, det var jo ogsaa en oplevelse i sig selv.

Cottage weekend

I weekenden har vi vaeret paa rigtig canadisk cottage-tur. Vi var blevet inviteret af Dave, ham fra Antons hold, som vi ogsaa var i Toronto med for et par uger siden. Det var en traehytte, der laa helt ned til en soe. Meget ligesom et dansk sommerhus, bortset fra at den laa 10 meter fra vandet. Det kunne nok lade sig goere fordi det var en soe (ingen tidevand). Det var et rigtig laekkert sted.
Vi var 17 ialt og vi boede i telt i haven. Om dagen noed vi solen, badede og proevede at wake-boarde. Det er at staa paa noget, der minder meget om et snowboard efter en speedbaad. Det var temmelig svaert, men Anton var et naturtalent. Jeg kom kun naesten op at staa, men slugte tilgengaeld temmelig meget soevand, skoent! Om aftenen grillede vi og holdt fest med masser af oel, baal, guiter og grillede skumfiduser, altsaa ret taet paa noget vi godt kunne genkende hjemmefra.
Menu'en var uanset maaltidet hotdogs, hamburgers (kun bolle, boef og ketchup), pizza eller aeg og bacon, saa det var godt at faa lidt groensager og frugt da vi var tilbage i Toronto. Men det var rigtig sjovt, og de var alle sammen soede og snakkesagelige.

BBQ hos Dr. Madrenas

I fredags var Lines sidste dag paa forskningsprojektet og i den anledning var vi inviteret til Barbeque hos lederen af lab'et Dr. Madrenas. Det var hjemme ved ham og vi skulle alle have en salat eller lignende med, og saa ville han soerge for koed og drikkevarer. Det var et saakaldt pot luck. Til 'festen' var inviteret alle fra lab'et samt nogle af Madrenas venner og familie. Det var temmelig internationalt, for Madrenas er fra Spanien og det var hans familie jo saa ogsaa. Fire fra Lab'et er canadiere og to er vietnamesere, og den nye research exchange pige er fra Tyskland. Derudover var en af Madrenas venner fra Finland, men hun kunne svensk. Alle de forskellige sprog blev talt, saa det var lidt rodet, men ganske underholdende. Alt i alt en god afslutning paa 4 uger i London.